Han tjekker sin skaldede plet.

I et tresidet spejl på sit firmas toilet.

Gør det fordi han kan.

Studerer sin udvikling som mand.

*

På kontorstolen ved sit bord.

Leder han efter tanker om poesi og store ord.

Drikker et glas vand.

Og venter på sit gennembrud som mand.

Fest

Jeg har holdt fest. En af de der slags fester, hvor man først laver en fornuftig, begrænset liste over, hvem man skal invitere, hvorefter man går i panik over, at der sikkert ikke kommer nogen og derfor plager hvemsomhelst til at dukke op.

Når alle man kender er inviteret, får man tvangstanker over, om 120 år gammelt trægulv kan holde, og om naboen, som jeg kan høre snoke gennem væggen en almindelig stille onsdag aften, mon kunne tænkes at blive forstyrtet over Wham på fuldt tryk og mænd, som skriger med på Scissor Sisters. Man bliver kort sagt lidt nervøs. Overvejer også, om nogen mon kan finde på at skamfere B&O-anlægget eller åbne den hemmelige skuffe i soveværelset! Åh, gud.

SSP-konsulent-skræmmetermen, "Nokiaparty", får pludselig en meget realistisk klang.

Nå, men det gik nu fint. Faktisk nåede jeg på selve aftenen endnu engang at falde tilbage i den oprindelige panik over, at ingen kom, fordi alle har en tendens til at komme så irriterende fashionably late.

Jeg overvejer, om der eksisterer en teori om fester, som opererer med begreberne "Frygt for fest" og "Håb for fest" og at begge begreber paradoksalt nok indeholder hinanden. Håbet for en fest: at der kommer mange, at alle er så ekstatisk opgejlede, at 120 år gammelt gulv er lige ved at gennembrydes og snorkende nabo er lige akkurat på nippet til at vågne af tornerosesøvnen, kan meget let (når håbet endelig opfyldes og man skuler bekymret til volumenknappen) omdanne sig til Frygten for en fest: Fremmede mennesker der spiller ping-pong med et eller andet de har fundet i en skuffe i soveværelset og stjæler ens George Michael-billetter og inviterer suspekt pusher-crowd fra gaden med op til Cosmopolitans. Sådan er det, jeg tror det er vilkårene. Den ultimative festsindsstemning findes ikke. Den er en evig vekslen mellem håb og frygt.

Jeg endte nu med at føle mig ret så meget på toppen. Især da jeg engang i 11. time blev klar over, der faktisk er nogen, som har vovet sig ind på den her sølle blog, og endda også har lagt mærke til, at jeg ikke har skrevet i halvanden måned..... Så nu skriver jeg altså igen.

Fashionably late, kan man vel kalde det.

Sanser på cykel

Jeg sad på min tohjulede ven efter en lang dag på arbejdet og uni. Klokken var kvarter over fem. Solen skinnede og min bordeaux cykelhjelm samt mine nyerhvervede matchende bumer i panden reflekterede lystigt dens lys. Jeg åbnede jakken og rettede mig op på cyklen idet jeg nærmede mig. Missede med øjnene, da jeg skimtede ham forude på fortorvet mellem fyraftensfodgængerne. Mit hjerte hamrede, jeg blev tør i munden idet jeg kom tættere på. Da jeg holdt for det røde lys ved Rådhuspladsen, kunne jeg tydeligt se ham. Han viftede med de sammenfoldede aviser og vinkede af de forbipasserende. Jeg fik en klump i halsen og rettede håret under hjelmen. "Det er slut", tænkte jeg "hvem vil have et hjelmbeklædt udskud som dig?". Det blev grønt og cyklen bar mig i slowmotion tættere på, mens en sky gik for min indre himmel og mit pandehår klistrede sig til pandens koldsved. Jeg passerede. Kiggede kroket men rødmende væk og rakte hånden ud efter en fammenfoldet metroexpress. Og da kom det: "Hej smukke!". I'm back in business......

Sommeraffære

Over sommeren er jeg blevet opmærksom på den fyr, som står på Rådhuspladsen og deler aviser ud. Ja, du ved. Ham the latin lover med hestehale og solbriller, som jounglerer med MetroExpress, mens han fletter fingre med kvindelige cykelister, som holder for rødt.
Egentligt er det nærme ham, som har gjort opmærksom på sig selv.

Første gang vi stødte på hinanden, var jeg blevet stoppet af det røde lys ved forgængerovergangen. Mens jeg holdt og ventede på, det skulle blive grønt, mærkede jeg pludseligt et par læber på min hånd. "You are so beautiful", sagde en stemme, og jeg drejede hovedet og kiggede ind i mit eget spejlbillede i et par skisolbriller. Det var ham! Mens han skruede op for det lumre barometer med flere håndkys og primitive komplimenter, sad en midaldrende kvinde på sin cykel ved siden af og fnisede spændt. Jov, jov. Det var hedt for danske standarder! Jeg må da også indrømme, at selvom jeg pænt takkede nej til videre bekendtskaber, fik den lille eskapade mit skandinaviske blod til at pumpe lidt hurtigere gennem mit kuldskære korpus. Senere på sommeren gentog cirka samme scene sig. Latino greb igen min hånd i et fast tag, og denne gang havde han udvidet sit repetoir af komplimenter. Pragtflirten glaseredes af fraser som, "Du er meget smuk" og "Jeg elsker dig". Og, jov, selvom hele affæren efterhånden havde udviklet sig til noget på niveau med novellerne i Familie journalen, så er jeg en sucker for den slags. Og igen må jeg indrømme at han fremkaldte en diskret rysten i buksen - på den gode måde!

I går, da jeg skulle hjem fra første dag på uni, var jeg helt klar til at møde min avisomdelende love-affair igen. Men nej, en slem skuffelse ramte mig. Jeg er begyndt at køre med cykelhjelm, hvilket medførte total ignoration fra det overfladiske svin. Ingen kindkys, ingen fletten fingre. Ikke engang en skide avis! Man skulle tro, at sådan en konstruktion af en cykelhjelm havde indbygget kyskhedsbælte. Ikke engang et blik med øjet kunne han præstere ved synet af mig. Så nu er jeg selv og selvtilliden back to basics. Ikke mere nogen mørkglødet sommerelsker på fortorvet, ingen hjertebanken på Rådhuspladsen. Bare blege lemmer og hattehår på cykel i regnvejr.

Så starter maskineriet

Jeg er tilbage. Og denne gang er det "for good" - også selvom jeg har været meget lidt in tune på det sidste. Ok, nærmere skingert ikke-eksisterende. Jeg indrømmer!
Men nu skal den famøse pibe altså til at have en anden lyd! Jeg lægger ud med at give tastaturet en blid massage: ikke for mange superlativer og frække adjektiver. Korte sætninger, småt med tvetydigheder. Derefter følger en intensiv træningsprocess, hvor tasternes fjedre spændes op, så de kan bære en metafor her og der og lidt længere delikate indskud. Sidst top-tunes musen, så den kan klikke sig ind på nettet dagligt og regelmæssigt kæle lidt for "Publish Post"-knappen her på siden. Hvis computer holder træningsprogrammet kan det være der vanker en ny fin lille pauseskærm i belønning.
Målet er seriøst og spændstigt læsestof. Gerne mere fagligt og farligt og mindre egocentreret, hvis det altså er mulig (nu må jeg hvad id'et byder mig) .
Jeg glæder mig til at komme i gang med at dele hverdagens små eskapader igen, og jeg håber, at nogle gamle læsere vil skele i Tastaturfilurens retning. Så må det vise sig om jordslået hengemt blog kan genoplives. Jeg giver det 14 dage. Derefter rulles guillotinen frem og der evalueres.

The States - anden del

I dag har jeg vaeret til en baseballkamp - inklusiv popcorn, hotdogs, pizza, m&m's og Miller's oel. Jeg muntrede mig meget med fastfoodindslagene og tror da ogsaa at jeg forstaar lidt af spillet. Altsaa, det er i hvert fald noget med maend i ret stramme, rumpefremhaevende bukser.
Det er lidt sjovt saadan at vaere en eksotisk skabning herovre - under kampen blev vi, "The Sorensens from Denmark", praesenterede over hoejtalerne. Ja, ja.... Saa lidt opmaeksomhed faar man da, selvom man gaar i kiksede jeans.
Da kampen var faerdig var der fyrvaerkeri akkompagneret af nogle meget patriotiske sange a la "I'm proud to be an American" og "Born in the USA". Og det blev bare ved og ved og ved, mens vi svaelgede i hvor fantastisk det er at vaere foedt i Guds land! Yes!
I morgen skal jeg spise blaabaer-vafler til morgenmad, og bagefter skal jeg have manicure og pedicure med resten af damerne i familien. Man maa jo goere et eller andet for at holde sig laekker naar det staar ud af begge oerer med sirup og pommesfrites!

Rapport fra staterne

Saa er jeg in the States! (undskylder de manglende danske vokaler). Jeg fik faerten af den amerikanske mentalitet, da jeg sad i lufthavning i Frankfurt og ventede paa flyet til Chicago. Sad ved siden af en familie, som var paa vej hjem. Begge doetrene talte om, at de bare slet slet ikke kunne vente med at faa nogel "fries", og moren havde virkeligt bare brug for en stir-fry her og nu! Tror jeg har fanget fastfood baksillen, for jeg lagde i hvert fald ud med at voldaede en portion pommesfrites, saa snart jeg satte fod paa amerikansk jord. Og jeg skal forresten hilse og sige, at der er noget om, at alting er supersize! Bestilte en lille portion paa McDonalds og fik hvad der svarer til en stor i Danmark. Naa, men jeg kan sku ta' det! Bring it on! Jeg er saa klar til fastfood, som jeg nogensinde har vaeret!
Foerste dag stod paa shopping! I et center selvfoelgeligt - med airconditioning og kaempe krus med laeskende fordriskninger undervejs. Jeg koebte et par jeans med stramme ben. De kostede 10 dollers, hvilket svarer til 60 kroner. Synes godt nok det var lidt billigt, men var stolt over mit super fund - lige indtil jeg viste dem frem til min vaertssoester. Aabenbart er de slet, slet ikke smarte her. Faktisk er de naermest kiksede og meget "european". Ser man det.... Naa, men der kan nu vaere noget om, at det maaske ikke var det bedste koeb. Hvis jeg forstaetter spiseriet, som det har vaeret indtil nu, kan jeg godt glemme alt om, at se bare nogenlunde ud i noget der slutter taet om anklerne. Indtil videre har den staaet paa to desserter pr. dag.

I'm back!

Der er gået agurketid i bloggen. Undskyld! Det er ikke fordi, der ikke er sket noget, at jeg har ladet tastaturet stå stille - måske er der nærmere sket for meget.
De sidste tre uger har jeg arbejdet på en skole for mentalt og fysisk handicappede børn. Plejer i øjeblikket stort blåt mærke med indgraveret tandsæt i låret. Der bliver gået til den, også selvom man både er autist og har damp og ikke kan tale - eller måske netop derfor! Jeg er nu blevet mere og mere glad for arbejdet som tiden er skredet frem, og i dag, da det var min sidste dag, var det da også lidt vemodigt at sige farvel. Sluttede af med at se "Anja og Viktor" sammen med en teenage-mongol, som hele tiden ville spole frem til kysse-kramme-pille scenerne. Hi hi...

Ellers har jeg været på forlænget weekend i England med kæresten. Var på pub og til bbq og i London-eye og på pub og sov længe og på pub. Dejligt!! Her er et billede fra vores stampub - "The Ferriers" - taget af lidt bedugget (det afslører den kreative vinkel) pubmutter, som i dagens anledning serverede muslinger og gode råd om kærligheden!

I morgen går turen til Minnesota, USA, for at besøge min gamle udvekslingsfamilie sammen med mine forældre. Poster American Dreams her på bloggen hvis muligheden byder sig. Ellers vender jeg stærkt tilbage i slutningen af juli! God sommer!!

Den har kostet en overdosis på chokolade, cola, cookies og vingummibjørnehoveder. Den har kostet skrivepukkel og en eller anden form for håndkatar, fordi mine hænder har ligget så meget på tastaturet. Den har indirekte kostet mig 500 kroner, fordi jeg i distræt skriverus bestilte forkerte flybilletter på internettet. Ja, det er min eksamensopgave i videnskabsteori jeg taler om. "Det kedeligste" min storesøster "nogensinde har læst". Great! Nu mangler jeg kun litteraturlisten og indekset - så er det slut. For evigt. Aldrig mere paradigmeteorier og kvalitative metoder. Aldrig mere ord som falcifikationsprincip og ontologi. Bare masser af slubren i sig af tykke romaner under trækroner i solskinsvejr. Og masser af is, masser af strand og cykelture. Masser af sommer.

Opvarmning til søndagsliv

Og så er det lige, at jeg vil gøre opmærksom på, at der ikke sker en skid under mit fedtede morgenhår i morgenkåbe på sofaen i Jægersborggade i verden. Det vil sige, der sker det, at jeg ikke har mere rent bestik, at der skal vaskes tøj, at der stadig er kammerjunkere i gulvtæppet og så lige den bagatel, at jeg skal skrive eksamensopgave hele næste uge. Men altså, der sker ikke noget af interesse. Jeg har prøvet at omfavne, hvad tilværelsen nu engang har skænket mig og tog på Diamanten for at læse i går. Det gav 2 timers pause, skypechat, kakao, indkøb af ny kalender og oprydning i computeren på bundlinien. Jeg er doomed! Og det er min egen skyld. Jeg kunne selvfølgeligt læse i dag - altså lige få tjek på indtil videre urørt pensum og noter fra autistisk halvstammende lærer med genisyndrom. Det er bare næsten at indbyde søndagspsykose og surrealistiske abstinenser efter kanelsnegle. Nej, så hellere udskyde lidelserne til i morgen og gå helvedesuge i møde med stil og oprejst pande.

Rapport fra sommeraften med kammerjunkere på gulvtæppet

Har spist koldskål med kammerjunker for anden aften i træk. Læste i avisen her til morgen, at Danmark er ved at løbe tør det. Helt tør! Der var heller ikke noget, da jeg var i Netto i dag. Det tegner grælt... Meget grælt. Men så er det jo godt, at man laver sin egen koldskål med flødeskum og ymer. Legede med tanken om at putte ikkepasturiserede æg i den. Bare for at få en lillebitte salmonellating kørende. Bare lige så lidt, at det ikke er min egen skyld, hvis jeg dumper eksamen, men æggene. Endte nu med at droppe kamikazekoldskål til en anden god gang.

Efter koldskålen løb jeg en lang og trættende tur (efter min målestok). Den var ekstra lang, fordi der er en fugl, som bor i gården i træet udenfor mit soveværelsesvindue. Den står op klokken 4 om morgenen og laver sådan en pisse irriterende kaldelyd, der lyder som en bilalarm. Stod op i nat, rullede patiennerne op og råbte af den med min bare barm stikkende ud af vinduet..... Det virkede indtil jeg havde trukket dynen op om skuldrene igen. Jeg håber den lukker næbbet i nat!

Skal til eksamen i morgen. Noget med sprogfunktioner, stilfigurer og sætningsskemaer. Kryds fingre!

Hurra! (med rullen på r'erne)

I dag var det min fødselsdag! Jeg startede dagen ud med en lidt deprimerende følelse af at vågne alene. (Kæresten er i fjerne lande og tjene til føden.) Heldigvis blev jeg opmuntret af forældrenes trallen i telefonen. Da al familie, undtagen min ene storesøster, bor i Jylland, skulle jeg ikke se dem i dag. Det var lidt af en uvandt følelse at åbne gaver over telefonen og selv bage sin egen kagemand. Ens mor og far skal da være der, når man har fødselsdag, eller hvad?! Hvordan mon det er, når ens forældre er døde? Nok ikke helt det samme.... Nå, men i hvert fald, kom der gæster fra klassen og den gamle gym-klasse + storesøster. Det var bare så dejligt!! Solen skinnede, vi smovsede, jeg fik en masse lækre forkælelsesting. Til at høre og læse og skrive og smøre og skrubbe og pynte og kokkerere. Er glad! 22 år og lidt tættere på det der "voksen". Ej, man da lidt voksen, når man sådan kan holde sin fødselsdag selv! Yes.

Tilbage

Så er jeg tilbage fra de døde! - eller rettere sagt fra eksamenspsykose. Ej, det har ikke været så slemt for mig, tror nærmere jeg har lagt et gavaldigt pres på kærestens mentale velbefindende. Det er ikke sådan når man hele tiden skal være stille og og sød og forstående og lave mad og vaske op og lave kamillete til ynkende vrag. Undskyld!

Ellers er der ikke sket så meget i mit liv..... Jo, var til bryllup i weekenden. Havde en lidt kort kjole på, højhælede sko og strømpebukser med nogle blomster vævet ind i (så altså ok ud, selvom det lyder lidt mismatchet). Nå, men så skulle jeg absolut have elevatorblik plus hvisken i krogen fra to tanter. Der gik max fem minutter fra jeg kom. - Og så sagde de ikke engang hej. Det var lidt af en nedtur. Blev helt kalveknæet og slasket i ryggen af bare lav selvtillid.
Senere blev det heldigvis sjovere! Sådan en svag selvtillid kan altså godt drikkes væk, skal jeg hilse og sige. Vin og mozartlikør fungerede for mig. Der var liveband, og jeg dansede med meget fuld grandkusinekæreste plus egen kæreste og egen far, som begge bliver rigtig gode dansere efter nogle genstande. Så kommer der lidt mere vug i understellet! Er glad for at have dansabele mænd indenfor rækkevidde. Aftenen sluttede med, at kæresten fik en vodka for meget og forsøgte at stikke af med en flagstang.

Ellers er det min fødselsdag snart, og jeg glæder mig, og der ligger gaver, som jeg ikke må pakke op endnu, og jeg har allerede planlagt, at jeg skal bage kagemand, og der bliver 25 grader. Det kan kun gå godt! Skal også bare lige huske at læse lidt ind imellem glædningen. Har eksamen om mindre end en uge. Har skimmet ca. 20 procent af pensum. Åhh, ej det går nok. Man skal heller ikke presse sig selv for hårdt. Nemlig!

Min faste overspringshandling

Jeg takker frk. lortoglagkage for underholdende blogning. Den får resten af os til ikke at have nær så ondt af os selv, og er sand inspiration i denne grå eksamenstid!!

Baileys, papyrus og Informaion

Har lige fået mig en Baileys med is. Alene i sofaen. Hygger med mig selv. Og så var det vel og mærke en stjålet Baileys med is. Jeg opbevarer pt al sprut, som har været til overs fra nogen uni-klasse-fest overhovedet, under mit skrivebord, og i dag kunne jeg ikke nære mig. Der er mest snaps og gammel dansk (det bliver af en eller anden grund al tid til overs. Har været til overs i snart 7 måneder nu), men så lå der en slat Baileys og råflirtede med mig. Den ville tages. Nu og her! Ahh! Chokolikør. Anledningen er, at jeg er blevet færdig med min artikel, som skal afleveres i morgen. Den hedder "Lad eleverne tage ordet" - hvis nogen skulle være interesseret..... One exam down, three to go. Det er jo på en måde meget godt, men artiklens udeafverdenhed betyder, at jeg nu skal til at forberede mig til den næste eksamen, og det betyder, at jeg skal til at læse. Jeg har lovet at tage noter til en psykopattekst om udviklingen fra papyrus til internet til i morgen, så det bliver det første bidrag til mit spæde intellektet. 25 normalsider. Om papyrus! Nu går jeg i seng og prøver at læse lidt i Information i stedet. Har nu haft gratis abbonement i 5 dage, og har kun læst én artikel og skimmet et digt at Jørgen Leth. Hvis det bliver kedeligt, så har jeg set, at der er sodukoer på andensidste side, så tager også lige en blyant med under dynen.

Ret så go' en da' det er i da'

Det har været en rigtig dejlig dag i dag. En af dem, hvor det faktum, at det regnede, og at jeg ikke har mere mad i køleskabet, ikke gjorde noget. Jeg har nemlig set Kundskabens Træ på Cinamateket. Et must-see-mesterværk. Jeg fik genopfrisket scenen med Elin og hendes forfærdelige mor, som finder den amerikanske sølvdoller og mellem linierne beskylder stakkels Elin (senere TRL) for at have noget nær prostitueret sig selv for at få fingre i den. "Hvor kommer den her fra Elin?!!!!!!". Fik også genopfrisket "Åh, nej han er i knickers" og det der med at danse med lyset slukket. Helt fantastisk dejligt.

Bagefter var jeg til miljøfestival i min gade. Thomas Helmig Jam spillede, og alle gadens mere eller mindre skæve eksistenser forenedes i en højere enhed om økologiske pølser, hjemmelavede karameller og.... ja, Thomas Helmig Jam (med en ret smålækker Thomas Helmig). Fik en lille åbenbaring, da koncerten fik selskab af dem, som ikke kun var på gaden, fordi der var fest og som ikke kun fik fadøl nummer otte fordi det var lørdag. Bag den falske Helmig stod en rødspættet eksistens med hestehale, slidte jeans, bacardi breezer og kondisko, som med halvt lukkede øjne spildte sit hjerteblod til "Nu hvor du har brændt mig af". Smukt!

Nu står den på læsning og måske lige melodix grandprix eller fodbad eller pizza eller neglelak....

Navlepiller - hvem mig?

Jeg har lige læst i avisen i dag, at humanister er selvoptagede, mens medicinstuderende og studerende på samfundsfaglige studier, er mere karrieremindede. Efter sigende er humanister langhårede navlepillere, som kun læser for egen selvudviklings skyld. Jamen altså! Jeg må sætte mig imod denne hetz!
Jeg har flere belæg for, at både samfundsfaglige og naturfaglige studerende halter stærkt bagefter det image de så ufortjent har fået. For eksempel har jeg i fællesskab med en veninde en formodning om, at sociologistuderende vælger deres fag som en slags træningsforløb, fordi de ikke selv fungerer særlig godt socialt. (dette er baseret på en times intens samtale i fugtig kælder på nedlagt hospital). Og nu jeg er ved det, er medicinstuderende så ikke altid dem, som udvikler hypokonderagtige tilstande, fordi de symptomer de læser om, stiger dem til hovedet? (det skulle forresten hellerikke undre mig, hvis det er dem, som er ansvarlige for, at 10 procent af de unge er smittede med klamydia. Det kunne lige ligne dem ku det!). Og hvad med ingeniørerne og juristerne? Er det ikke dem, som drikker sig selv og små stakkels grønskollinge langt ned i helvede på deres introture? Ikke særlig karriereminded, var?!
Altså, ja, tsk... jeg spørger bare. Sidder her med en kop kamillethe og har lige læst mit horoskop og været i bad og skrubbet mig med skrubbehandsker og ladet balsammen sidde i ekstra længe og..... Altså, jeg er bestemt ikke nogen navlepiller....

Arbejdstid: 8 timer. Reel arbejdstid: 30 minutter.

Jeg er lidt bekymret for, om jeg mon nogensinde bliver i stand til at opretholde et rigtigt fuldtidsjob ude i virkeligheden. Grunden til min gru er, at jeg nu har brugt snart halvanden måned på min eksamensartikel. Jeg har spurgt læssevis af folk om råd, har klynket og har holdt kaffe-tisse-tænkepauser for flere tusinde lønningskroner. Jamen, det går jo bare ikke! Det er lidt underligt at tænke på, at jeg, som retorikstuderende, kun har skrevet 2 artikler i mit liv. Artikler, som jeg vel og mærke har brugt sammenlagt 3 måneder på! Ineffektivitet, ineffektivitet, ineffektivitet! Der må være noget med os humanister. Måske er det fair nok, at der ikke er så meget rift om os ude i erhvervslivet....

Forvredne forårsfornemmelser

Jeg er godt og grundigt forårsforvirret. Selvom mit hoved kun er fyldt med tom luft, er det som om hjernen ikke kan være i skallen. Pludselig kan jeg ikke koncentrere mig om at hænge min jakke op, når jeg kommer hjem. Jeg kan heller ikke vaske op eller lytte alt for meget til andre der snakker. Sjovt nok kan jeg godt spise m&m's og se Skadestuen på TV3. That's life. Håber det snart går væk!! Skyder i øjeblikket skylden på pollen og opdigtet søvnmangel....

Åh, hvor er det dejligt at sommeren endelig er kommet. Det kribler over alt! I det grønne, i min gade og i mig. Jeg har lige været nede på Stefanos, min lokale cafe, og spise økologiske middelhavsfristelser. Ahh.... Den ligger i Stefansgade på Nørrebro. Tag og prøv den! Den er dejlig.

Måske jeg lige skulle fortælle lidt om weekenden.

Højdepunkter: Jeg har kælet med en slange i zoo, har fået min første is med 3 kugler og guf, har danset vildt og stille, har spist morgenmad med dejlige venner, har snakket hemmeligheder, og har taget middagslur i grønt græs på Assistens Kirkegården.

Mindre heldige ting: Har skrabt udtrådt chokoladekage op med neglene, har afsløret for min lille nevø at Jesus blev korsfæstet, har snakket hemmeligheder, har sniffet flormelis og har været indblandet i en bitch-fight.