onsdag, juni 07, 2006

Tilbage

Så er jeg tilbage fra de døde! - eller rettere sagt fra eksamenspsykose. Ej, det har ikke været så slemt for mig, tror nærmere jeg har lagt et gavaldigt pres på kærestens mentale velbefindende. Det er ikke sådan når man hele tiden skal være stille og og sød og forstående og lave mad og vaske op og lave kamillete til ynkende vrag. Undskyld!

Ellers er der ikke sket så meget i mit liv..... Jo, var til bryllup i weekenden. Havde en lidt kort kjole på, højhælede sko og strømpebukser med nogle blomster vævet ind i (så altså ok ud, selvom det lyder lidt mismatchet). Nå, men så skulle jeg absolut have elevatorblik plus hvisken i krogen fra to tanter. Der gik max fem minutter fra jeg kom. - Og så sagde de ikke engang hej. Det var lidt af en nedtur. Blev helt kalveknæet og slasket i ryggen af bare lav selvtillid.
Senere blev det heldigvis sjovere! Sådan en svag selvtillid kan altså godt drikkes væk, skal jeg hilse og sige. Vin og mozartlikør fungerede for mig. Der var liveband, og jeg dansede med meget fuld grandkusinekæreste plus egen kæreste og egen far, som begge bliver rigtig gode dansere efter nogle genstande. Så kommer der lidt mere vug i understellet! Er glad for at have dansabele mænd indenfor rækkevidde. Aftenen sluttede med, at kæresten fik en vodka for meget og forsøgte at stikke af med en flagstang.

Ellers er det min fødselsdag snart, og jeg glæder mig, og der ligger gaver, som jeg ikke må pakke op endnu, og jeg har allerede planlagt, at jeg skal bage kagemand, og der bliver 25 grader. Det kan kun gå godt! Skal også bare lige huske at læse lidt ind imellem glædningen. Har eksamen om mindre end en uge. Har skimmet ca. 20 procent af pensum. Åhh, ej det går nok. Man skal heller ikke presse sig selv for hårdt. Nemlig!

2 kommentarer:

Ben sagde ...

Hip hip hurra og tillykke med fødselsdagen smukke Anne-pigen! ;-)Glæder mig til at fejre dig.

Anne sagde ...

Hej Ben, Tak for den dejlig dag! Og tak for gaven! Jeg har haft en rigtig god fødselsdag. Knus