Opvarmning til eksamenslæsning

I dag besluttede jeg mig for ikke at tage på Diamanten og læse men i stedet klare det hjemmefra. Det er lidt en farlig beslutning, hvis man kender mig, men det er faktisk gået nogenlunde hæderligt. Jeg lavede også lige en læseplan - det er jo noget med at det skulle være en god ide. Den har konkluderet for mig, at jeg skal opretholde ihærdigheden de næste 11 dage for også at være nogenlunde hæderlig til eksamen.
Jeg prøvede lige at læse min selvvalgte tekst op, som jeg skal fremføre til eksamen, og halvvejs nede på første side fik jeg ondt i halsen. Tror også hellere, at jeg må tage det der stemmesmøring lidt mere seriøst fra nu af.
Nu kommer kæresten heldigvis snart hjem og prøver på at lave burgere. Så kan jeg vist godt lige klare at slænge mig hen på sengen og læse om merviden og vidensmangel så længe (føler mig især godt inde i sidstnævnte).

Fedtbrænderi

Tror ikke jeg kan tåle at blive overgået af nogen som er 17 og spiller håndbold.

I dag har vi været ambitiøse med motionsbudgettet i familien. Først 6 kilometers travetur i den jyske skov og hede, derefter med fatter i det lokale motionscenter (som egentligt bare er et betonrum i dybet af idrætsforeningens klubhus).

Jeg sad mest og hang lidt på plastlæderbetrukket pumpebænk, mens fatter løftede jern. Jeg er nemlig blevet så forbandet snottet.

Nå, men der var også to andre i motionsrummet. 17-årige. Fyr og pige. Pigen iført en af de der håndbolddragter som er sponsoreret af en lokal el-installatør. Hun lavede mavebøjninger og mavebøjninger og drak dovent af sin vandfalske og lavede flere mavebøjninger. Hold kæft hvor var hun god! I mellemtiden forsøgte min far at vise mig, hvordan man bruger rygmaskinen. "Nej Anne, ikke strække sådan i ryggen. Man skal krumme, når man trækker sig op". Hende mavepigen gloede på mig i spejlet og dullede hestehalen. Følte mig helt slumpen der på bænken med konfektrøven fuldt eksponeret. Var ellers lige begyndt at se mig selv som sporty, nu da jeg kan gennemføre 5 kilometer i mere eller mindre løb.
Ak, må erkende, at jeg er uhjælpeligt bagud af dansen. I hvert fald i træningsbetonkælder med mavemuskelpige, mens 55årige far er nødt til at vise sit slaskelem af en datter, hvordan man laver en sølle rygbøjning.

Faktisk så det pisse grimt ud med alle de mavemuskler. Alt for butch, hvis nogen skulle spørge fra nogen........

Komplimentopgørelse

Jeg er begyndt at skrive alle de gode ting, der sker for mig, op. Virkeligt opløftende! Og lidt narscisistisk måske. Men what the hell... Lad mig dele nogle highlights:

Jeg har fået en ven nede på mit pizzaria. Han er italiener, har pizzavom og lidt glinsende pizzahud og siger hej, når jeg kommer ind. Han kalder mig "Bella Maria" - og så vil han gerne bytte rejer ud med gorgonzola og kun putte chili på halvdelen. Rar, rar fyr.

Jeg har også fået en ven i taxi-branchen. Midaldrende chauffør med den obligatoriske tøjstil, hvor buksen er presset ned af hængemave og skjorten gaber lidt i lukningen. Han lytter til melankolsk jazz på bilens anlæg om natten og så ligner han én, der lige er blevet skilt fra sin kone. Han kørte mig, min kæreste og vores venner hjem fra byen for en lille måneds tid siden. Da vi var ankommet i min gade, kiggede han længe på mig i bakspejlet, hvorefter han steg ud på brostenene og udbrød i improviseret poesi. Om mig! (måske skulle jeg ikke få lavet den operation i kæberne alligevel.... Det virker som om underudviklet hængende underkæbe fungerer ret godt for mig!).

Sidst med ikke mindst fik jeg den største kompliment længe, da jeg var til træning for et par uger siden. Min træner, som kommer fra et eller andet land med undertoner af latin, kom hen til mig og måtte bare lige sige, at jeg altså kunne blive en formidabel danser. What! Hvis nogen har set mig danse, så ved de, at det er et kompliment helt ude af dimensioner. Jeg er engang blevet afbrudt på dansegulvet på et provinsdiskotek af en pige, som bare lige ville sige, at hun syntes det var sejt, at jeg slet ikke bekymrede mig om, hvor mærkelig jeg så ud, når jeg dansede...

Nå, men ja, jeg går i hvert fald julen i møde med oprejst pande! Så gør det pludselig ikke så meget, at jeg har spist for mange æbleskiver, været asocial og skrevet en yderst middelmådig eksamensopgave. Det gør ikke noget. For taximand og trænermand og pizzamand kan godt lide mig alligevel.