tirsdag, december 26, 2006

Fedtbrænderi

Tror ikke jeg kan tåle at blive overgået af nogen som er 17 og spiller håndbold.

I dag har vi været ambitiøse med motionsbudgettet i familien. Først 6 kilometers travetur i den jyske skov og hede, derefter med fatter i det lokale motionscenter (som egentligt bare er et betonrum i dybet af idrætsforeningens klubhus).

Jeg sad mest og hang lidt på plastlæderbetrukket pumpebænk, mens fatter løftede jern. Jeg er nemlig blevet så forbandet snottet.

Nå, men der var også to andre i motionsrummet. 17-årige. Fyr og pige. Pigen iført en af de der håndbolddragter som er sponsoreret af en lokal el-installatør. Hun lavede mavebøjninger og mavebøjninger og drak dovent af sin vandfalske og lavede flere mavebøjninger. Hold kæft hvor var hun god! I mellemtiden forsøgte min far at vise mig, hvordan man bruger rygmaskinen. "Nej Anne, ikke strække sådan i ryggen. Man skal krumme, når man trækker sig op". Hende mavepigen gloede på mig i spejlet og dullede hestehalen. Følte mig helt slumpen der på bænken med konfektrøven fuldt eksponeret. Var ellers lige begyndt at se mig selv som sporty, nu da jeg kan gennemføre 5 kilometer i mere eller mindre løb.
Ak, må erkende, at jeg er uhjælpeligt bagud af dansen. I hvert fald i træningsbetonkælder med mavemuskelpige, mens 55årige far er nødt til at vise sit slaskelem af en datter, hvordan man laver en sølle rygbøjning.

Faktisk så det pisse grimt ud med alle de mavemuskler. Alt for butch, hvis nogen skulle spørge fra nogen........

Ingen kommentarer: