mandag, april 30, 2007

Imageproblem

Er blevet interviewet af to ruc-studerende om, hvad jeg tænker om det at blogge. Det viser sig, at jeg er fuldstændig ligesom alle de andre sølle bloggere derude. Text book example på navlepillende selvfremstilling med noget man selv tror er en humoristisk ironisk distance! Al teorien passer på mig. Det tog kun 20 minutter at gennemføre interviewet, fordi jeg svarede lige efter bogen.

Tænk engang, at man sådan kan kategoriseres. Vil nødig indrømme det, men det svider i egoet at være så gennemsnitlig! Hvis det skidne mel skal ud af posen, så er det jo ikke ligefrem det, jeg går og fantaserer om, når jeg publicerer fra sofaens dunkle hjørne.

Ved endnu ikke, hvordan jeg skal løse mit imageproblem, men grubler over det til næste indlæg, som gerne skulle være lidt af et unika!

tirsdag, april 17, 2007

Motionistens glæder

Jeg var ude at løbe her forleden og har fundet en helt ny og glædelig side ved den ellers pinagtige disciplin.

Efter en 5 kilometers penge var jeg ved at være hjemme og også ved at være ret flad i kondiskoen. For enden af min gade besluttede jeg alligevel at give den hele armen de sidste 200 meter hen til min hoveddør. Og sikke en go beslutning! Det resulterede nemlig i mit nye perspektiv på det at motionere. Åbenbaringen kom i form af at krølhåret mandsdyr, som stod og nørklede med sin cykel lige på målstregen.

Jeg så godt, at han kiggede op da jeg kom spænende. Og da jeg begyndte at strække ud ved siden af ham, følte jeg, at det var nødvendigt med et par ord for at bryde min svedende tavshed.
Noget hen i retning af "hej", blev det vist til. Og direkte retur kom et kompliment, jeg aldrig har troet skulle ramme mit slunkne astmalegeme: "Du har en ret flot løbestil", sagde han. "Det er sjældent, at man ser piger gi´den så meget gas, og det er sjældent at de løber så pænt".

Og ja, det var sku mig, han mente!! Knejsede tøset i de syrende ben og viste ham hele rækken af togskinner til gengæld!

Skal meget snart ud og løbe igen.....

fredag, april 13, 2007

To som elsker hinanden

Jeg lå i sengen og læste "To som elsker hinanden" i går. Den der af ham der Ove Ditlevsen. Glimrende bog. En anelse deprimerende, da der egentligt ikke er nogen, som sådan elsker hinanden rigtigt. De bestemmer sig bare for det i mangel af mod eller mangel af bedre.

Nå, men pludseligt i løbet af sidste kapitel, var det som om bogens tema skreg ind gennem soveværelsesvinduet nede fra gården: "Der er billeder af 1000 kællinger, mand! Hvad fanden har du gang i, mand?! Jeg er SÅ færdig med dig, mand!". Det var en pige, der talte til sin mand.

Efter et par minutters lytten og luren gennem gardinet fik jeg fat i sammenhængen. Uhyret havde åbenbart åbnet en datingprofil på nettet, som kæresten havde opdaget. Han forsøgte sig med et lunkent "slap nu af", mens hun kørte op i en højere og højere spiral omkring de "1000 kællinger", som allesammen var fra top-10 listen på datingsiden (der er noget, der ikke helt går op her, I know, men det virkede det ikke som om, at pigen eller fyren gik så nøje op i).

Efter 20 minutter, var hun stadig "SÅ færdig" med ham, men hendes fødder flyttede sig ikke.
Jeg havde lyst til at gå ned i gården og invitere hende med op. Tror hun trængte til at blive lagt i seng og så klappet strengt men kærligt på håret, indtil hun faldt i søvn.

Så kunne vi have læst resten af "To som elsker hinanden" sammen. Den ender med, at pigen finder en anden fyr. Én med tørre læderlæber, som hele tiden taler om atomtruslen. Men én, som ikke render efter 1000 kællinger. Sommetider må man bare nøjes.