mandag, september 11, 2006

Sanser på cykel

Jeg sad på min tohjulede ven efter en lang dag på arbejdet og uni. Klokken var kvarter over fem. Solen skinnede og min bordeaux cykelhjelm samt mine nyerhvervede matchende bumer i panden reflekterede lystigt dens lys. Jeg åbnede jakken og rettede mig op på cyklen idet jeg nærmede mig. Missede med øjnene, da jeg skimtede ham forude på fortorvet mellem fyraftensfodgængerne. Mit hjerte hamrede, jeg blev tør i munden idet jeg kom tættere på. Da jeg holdt for det røde lys ved Rådhuspladsen, kunne jeg tydeligt se ham. Han viftede med de sammenfoldede aviser og vinkede af de forbipasserende. Jeg fik en klump i halsen og rettede håret under hjelmen. "Det er slut", tænkte jeg "hvem vil have et hjelmbeklædt udskud som dig?". Det blev grønt og cyklen bar mig i slowmotion tættere på, mens en sky gik for min indre himmel og mit pandehår klistrede sig til pandens koldsved. Jeg passerede. Kiggede kroket men rødmende væk og rakte hånden ud efter en fammenfoldet metroexpress. Og da kom det: "Hej smukke!". I'm back in business......

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ja, formentlig sa det er