Navlepiller - hvem mig?

Jeg har lige læst i avisen i dag, at humanister er selvoptagede, mens medicinstuderende og studerende på samfundsfaglige studier, er mere karrieremindede. Efter sigende er humanister langhårede navlepillere, som kun læser for egen selvudviklings skyld. Jamen altså! Jeg må sætte mig imod denne hetz!
Jeg har flere belæg for, at både samfundsfaglige og naturfaglige studerende halter stærkt bagefter det image de så ufortjent har fået. For eksempel har jeg i fællesskab med en veninde en formodning om, at sociologistuderende vælger deres fag som en slags træningsforløb, fordi de ikke selv fungerer særlig godt socialt. (dette er baseret på en times intens samtale i fugtig kælder på nedlagt hospital). Og nu jeg er ved det, er medicinstuderende så ikke altid dem, som udvikler hypokonderagtige tilstande, fordi de symptomer de læser om, stiger dem til hovedet? (det skulle forresten hellerikke undre mig, hvis det er dem, som er ansvarlige for, at 10 procent af de unge er smittede med klamydia. Det kunne lige ligne dem ku det!). Og hvad med ingeniørerne og juristerne? Er det ikke dem, som drikker sig selv og små stakkels grønskollinge langt ned i helvede på deres introture? Ikke særlig karriereminded, var?!
Altså, ja, tsk... jeg spørger bare. Sidder her med en kop kamillethe og har lige læst mit horoskop og været i bad og skrubbet mig med skrubbehandsker og ladet balsammen sidde i ekstra længe og..... Altså, jeg er bestemt ikke nogen navlepiller....