tirsdag, juni 13, 2006

Rapport fra sommeraften med kammerjunkere på gulvtæppet

Har spist koldskål med kammerjunker for anden aften i træk. Læste i avisen her til morgen, at Danmark er ved at løbe tør det. Helt tør! Der var heller ikke noget, da jeg var i Netto i dag. Det tegner grælt... Meget grælt. Men så er det jo godt, at man laver sin egen koldskål med flødeskum og ymer. Legede med tanken om at putte ikkepasturiserede æg i den. Bare for at få en lillebitte salmonellating kørende. Bare lige så lidt, at det ikke er min egen skyld, hvis jeg dumper eksamen, men æggene. Endte nu med at droppe kamikazekoldskål til en anden god gang.

Efter koldskålen løb jeg en lang og trættende tur (efter min målestok). Den var ekstra lang, fordi der er en fugl, som bor i gården i træet udenfor mit soveværelsesvindue. Den står op klokken 4 om morgenen og laver sådan en pisse irriterende kaldelyd, der lyder som en bilalarm. Stod op i nat, rullede patiennerne op og råbte af den med min bare barm stikkende ud af vinduet..... Det virkede indtil jeg havde trukket dynen op om skuldrene igen. Jeg håber den lukker næbbet i nat!

Skal til eksamen i morgen. Noget med sprogfunktioner, stilfigurer og sætningsskemaer. Kryds fingre!

Ingen kommentarer: