Fredag, Lørdag, Søndag, Mandag

Antitetisk weekend. Jeg er blevet ovenud kulturelt stimuleret, men har samtidig været omgivet af hængerøve, dårlig McDonald's mad og overdøvende ladhed.

Fredag aften inviterede Aaron mig til koncert på Stengade 30. Det var Janosshi og Shout Out Louds, der spillede. Jeg havde ikke hørt om Janosshi før, og er også lidt i tvivl om, om det nu er sådan det staves. Det var et band bestående af to fyre. En rigtig dygtig guitarist og en hårdtslående trommeslager. Lidt a la White Stripes. Rigtig god energi! Jeg blev helt hypnotiseret af trommerne. Det er fedt når man kan mærke dem i maven! Shout Out Louds var også rigtig gode, men på det tidspunkt, var weekendens modsætningsfyldte aspekt begyndt at spille ind: Jeg står og lytter til dejlig velspillet musik, rokker lidt frem og tilbage og synger med. Pludselig vælter tre 16-årige drenge ind i mængden og danser/tæsker hvalpeagtigt løs på hinanden. Fuck, hvor irriterende! Jeg kunne ikke lade være med at nive i dem hver gang de tromlede ind i mig. Det lykkes da også den ene at smadre et glas ned på min sko, så jeg fik glasskår mellem de bare tæer. Jeg gik nu fra koncerten med en fin følelse, nynnende, "Please, please, please". Det lykkes mig også lige at tryne en fyr, som ville mase foran i garderobekøen, før jeg gik. Gav ham først stift stirrende blik + passiv agressiv fløjten. Derefter gik jeg i kødet på ham. Det er altså ikke sådan en girlfriend som mig, man skal prøve mase foran. Tag den!
På vej hjem købte vi burgere hos McDonalds. Min var gået i en kemisk fugtig forbindelse med indpakningen og bøffen var rå. Føler mig forrådt at den fast-food kæde.

Lørdag gik med at spise baconsandwiches, pleje tømmermænd, se tv og..... ja, ikke noget.

I går var jeg til koncert på Lille Vega sammen med tøser fra klassen (og ja, det hedder efter sigende ikke "klassen", når man går på uni, men det blæser jeg på). Det første band spillede depressiv, ensformig, opstyltet rock. De hed January Jaunt. Såden nogle af de der fyre, som bare synes, at de er lidt for seje og nærmest er klædt ud som rockband. Det andet og sidste band hed Lily Electric. Lækkert! Der var et eller andet ved dem, som mindede lidt om Beatles. Men det er der efter sigende meget musik der gør, når jeg skal bedømme det - så tag mig ikke på ordet. I hvert fald lavede de det der Beatles danse-move, når de stod med deres guitare. Sådan lidt rokkende fra side til side, men et lækkert smil på. De gik lige ind og jeg rokkede med til musikken!

I dag har jeg været til pølsebod/tivoli/festival krydret med dåsetuborg og niende-klasser. Også kaldet 1. Maj i Fælledparken. Også, som et af ovennævnte bands, en smule opstyltet.... Som jeg hørte en fyr sige: "Hver gang jeg kommer her, får jeg sku lyst til at blive borgerlig!".

P.S. Og så har jeg fået jobbet i Beskæftigelsesministeriet.