mandag, marts 12, 2007

Kommunikation om kommunikation

Jeg skal holde foredrag i morgen sammen med en veninde. Gulp! Det er på Cafe Retro og handler om kommunikation.

Jeg står på stuegulvet og terper og taler til vinduet.

Det er en lidt underlig fornemmelse at skulle kommunikere om, hvordan man "gør sit budskab interessant og får større gennemslagskraft" på en interessant og gennemslagskraftig måde. Lidt en styrkeprøve på to niveauer!

Nå, men jeg tror nu egentlig, at jeg er lidt spændt på det. Altså, at jeg muligvis glæder mig på en eller anden selvpinerisk måde.

Om ikke andet har jeg læst på cafeens hjemmeside, at der er vandpiber, og så kan man jo altid muntre sig med sådan en bagefter, skulle det hænde, at man falder helt igennem på slagkraften.

Ingen kommentarer: