Velkommen i det nye år

I dag skulle kærsten ynkes. Der var ingen vej udenom. Han kunne næsten ikke tale, så ondt havde han i hovedet - og det blev ligesom bare værre og værre, jo mere barnet fik hidset sig op. Sjovt nok kunne han godt kommandere toast og kaffe og te bragt til sit torneroseleje. Han kunne også godt holde ud at blive noget så skuffet, da jeg brændte toasten på, og blive helt grådkvalt, fordi osten var aaaalt for stærk til hans følsomme mavesæk. Bagefter kunne han også godt svinge sig op til at tigge om at få en Big Bacon Blues bragt til sofasygelejet. Og som finale placerede han yndefuldt prikken over i'et ved at sætte sig til at skide for åben dør, mens han sagde: "Du er så dygtig til at være god ved mig". Altså helt ærligt! Sommetider er kærester enormt ynkelige...

Hvis jeg ikke havde en eksamen forude, tror jeg sku, at jeg havde snuppet mig en æggesnaps med dertilhørende salmonella. Bare for at få lidt pay back time.