lørdag, april 08, 2006

Hvis ikke.... SÅ SMADRER JEG DIG!

Jeg er ved at blive gammel!! I forbindelse researchen til en artikel jeg er ved at skrive om retorik i folkeskolen (- eller rettere sagt behovet for retorik i folkeskolen!), har jeg læst en undersøgelse om mobning og konflikter i 9. klasse. Og her var det jeg opdagede det. Der er ved at udvikle sig en generationsklyft mellem ellers nok så ungdommelige 21-årige mig og Danmarks 9.-klasser! Det fremgår i undersøgelsen, at 15 % af elever i 9. klasse mener, den bedste måde at løse konflikter på, er med vold. En fjerdedel af drengene hører under denne kategori. - Jamen altså, jeg går og bliver helt gammelkonebange.... Det er kun 5-6 år siden jeg selv gik i niende og jeg mindes da ikke noget om, at vi gik og havde lyst til at banke hinanden hele tiden! Blev ærligt talt også lidt stramtantet og "ungdommen nu til dags"-agtig, da jeg læste dette citat fra en pige i undersøgelsen: "For nylig var der en pige, som hele tiden vendte det hvide ud af øjnene, når jeg gik forbi hende. Det ville jeg ikke finde mig i. Så en dag så gik jeg hen sammen med en gruppe af venner til hende og sagde, at hvis hun ikke holdt, så ville vi smadre hende, og hun har da heller ikke gjort det siden”.
Når jeg får børn, så skal de fandeme opføre sig ordentligt!! - Ellers så smadrer jeg dem!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ja, verden er af lave (eller lava?) - det er det, jeg altid har sagt! M.