Forår og forsvunden kulturarv

Var på Assistens kirkegården i dag. Foråret er her! Flot, ikke?

Et andet tegn på forårets komme, var min nevøs telefonopkald her til morgen. Han ville bare lige høre, om der mon var nogen, der havde sendt mig et gækkebrev - altså IKKE fordi han selv havde sendt et..... Overhovedet!!
For en god ordens skyld, ville han bare lige informere om, at der er en gætteperiode på tre dage. Herefter tilfalder påskeægget afsender af brevet. Aha!
Nu har jeg lavet et brev til ham. Da papiret var nydeligt klippet, gik det op for mig, at jeg kun kender ét gækkerim - "mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker". Er der ikke også noget med en sommernar? Hvad sker der med min kulturarv?! Den er så godt som ikke-eksisterende. Jeg ved heller ikke hvordan man laver karbonader eller persillesovs - eller forloren hare! Ikke engang det traditionelle kønsrollemønster kan jeg finde ud af at tilpasse mig: Kæresten er lige rejst på arbejde i England og nu oversvømmer køkkenet i opvask og jeg har et eller andet mellem tænderne, som jeg ikke orker at pille ud. Hvordan skal det ikke gå når jeg får togskinner på.... Nej, orker det ikke.