TastaturFilur

Imageproblem

2007-04-30T21:03:00.000+02:00

Er blevet interviewet af to ruc-studerende om, hvad jeg tænker om det at blogge. Det viser sig, at jeg er fuldstændig ligesom alle de andre sølle bloggere derude. Text book example på navlepillende selvfremstilling med noget man selv tror er en humoristisk ironisk distance! Al teorien passer på mig. Det tog kun 20 minutter at gennemføre interviewet, fordi jeg svarede lige efter bogen.

Tænk engang, at man sådan kan kategoriseres. Vil nødig indrømme det, men det svider i egoet at være så gennemsnitlig! Hvis det skidne mel skal ud af posen, så er det jo ikke ligefrem det, jeg går og fantaserer om, når jeg publicerer fra sofaens dunkle hjørne.

Ved endnu ikke, hvordan jeg skal løse mit imageproblem, men grubler over det til næste indlæg, som gerne skulle være lidt af et unika!

Motionistens glæder

2007-04-17T19:32:00.000+02:00

Jeg var ude at løbe her forleden og har fundet en helt ny og glædelig side ved den ellers pinagtige disciplin.

Efter en 5 kilometers penge var jeg ved at være hjemme og også ved at være ret flad i kondiskoen. For enden af min gade besluttede jeg alligevel at give den hele armen de sidste 200 meter hen til min hoveddør. Og sikke en go beslutning! Det resulterede nemlig i mit nye perspektiv på det at motionere. Åbenbaringen kom i form af at krølhåret mandsdyr, som stod og nørklede med sin cykel lige på målstregen.

Jeg så godt, at han kiggede op da jeg kom spænende. Og da jeg begyndte at strække ud ved siden af ham, følte jeg, at det var nødvendigt med et par ord for at bryde min svedende tavshed.
Noget hen i retning af "hej", blev det vist til. Og direkte retur kom et kompliment, jeg aldrig har troet skulle ramme mit slunkne astmalegeme: "Du har en ret flot løbestil", sagde han. "Det er sjældent, at man ser piger gi´den så meget gas, og det er sjældent at de løber så pænt".

Og ja, det var sku mig, han mente!! Knejsede tøset i de syrende ben og viste ham hele rækken af togskinner til gengæld!

Skal meget snart ud og løbe igen.....

To som elsker hinanden

2007-04-13T15:01:00.000+02:00

Jeg lå i sengen og læste "To som elsker hinanden" i går. Den der af ham der Ove Ditlevsen. Glimrende bog. En anelse deprimerende, da der egentligt ikke er nogen, som sådan elsker hinanden rigtigt. De bestemmer sig bare for det i mangel af mod eller mangel af bedre.

Nå, men pludseligt i løbet af sidste kapitel, var det som om bogens tema skreg ind gennem soveværelsesvinduet nede fra gården: "Der er billeder af 1000 kællinger, mand! Hvad fanden har du gang i, mand?! Jeg er SÅ færdig med dig, mand!". Det var en pige, der talte til sin mand.

Efter et par minutters lytten og luren gennem gardinet fik jeg fat i sammenhængen. Uhyret havde åbenbart åbnet en datingprofil på nettet, som kæresten havde opdaget. Han forsøgte sig med et lunkent "slap nu af", mens hun kørte op i en højere og højere spiral omkring de "1000 kællinger", som allesammen var fra top-10 listen på datingsiden (der er noget, der ikke helt går op her, I know, men det virkede det ikke som om, at pigen eller fyren gik så nøje op i).

Efter 20 minutter, var hun stadig "SÅ færdig" med ham, men hendes fødder flyttede sig ikke.
Jeg havde lyst til at gå ned i gården og invitere hende med op. Tror hun trængte til at blive lagt i seng og så klappet strengt men kærligt på håret, indtil hun faldt i søvn.

Så kunne vi have læst resten af "To som elsker hinanden" sammen. Den ender med, at pigen finder en anden fyr. Én med tørre læderlæber, som hele tiden taler om atomtruslen. Men én, som ikke render efter 1000 kællinger. Sommetider må man bare nøjes.

Deadline

2007-03-14T22:54:00.000+01:00

Jeg arbejder bedst under pres. Sådan må det hænge sammen. Ellers forstår jeg ikke, hvorfor jeg lige har spildt en helt fin og brugbar aftentime på at se "Bonde søger brud", når jeg skal skrive en tale, som skal være færdig og fremlægges for farlig spindoktorinde på fredag. Det forstår jeg simpelthen ikke!

Kommunikation om kommunikation

2007-03-12T21:59:00.000+01:00

Jeg skal holde foredrag i morgen sammen med en veninde. Gulp! Det er på Cafe Retro og handler om kommunikation.

Jeg står på stuegulvet og terper og taler til vinduet.

Det er en lidt underlig fornemmelse at skulle kommunikere om, hvordan man "gør sit budskab interessant og får større gennemslagskraft" på en interessant og gennemslagskraftig måde. Lidt en styrkeprøve på to niveauer!

Nå, men jeg tror nu egentlig, at jeg er lidt spændt på det. Altså, at jeg muligvis glæder mig på en eller anden selvpinerisk måde.

Om ikke andet har jeg læst på cafeens hjemmeside, at der er vandpiber, og så kan man jo altid muntre sig med sådan en bagefter, skulle det hænde, at man falder helt igennem på slagkraften.

Unødige komplikationer forbundet med konsekvenser af konsekvenser

2007-03-03T11:40:00.000+01:00

Er der nogen der kender det der med, at det bare kunne være skide sjovt at lave en vandglidebane på køkkengulvet eller rømme bankkontoen til fordel for en helkropsoplevelse af en shoppingtur eller - i mit tilfælde - for eksempel tygge sin mad, selvom man ikke må?

Jeg kender det!

Jeg kender nu også mig selv godt nok til at vide, at jeg altid tænker alle mulige komplikationer forbundet med at lave vandglidebaner igennem i forvejen. Eller det vil sige. Jeg tænder for vandhanen, lader det løbe, og så tænker jeg mig om:

Man kan lave vandskader med sådan en bane, seriøse vandskader. Man kan miste et okay godt hej-på-trappen-forhold til underboen. Man kan i værste fald brække hoften midt i en piuette, eller falde lige på snuden og slå nyligt kæbebrud til legoklodser!

Alt imens con og pro tænkes igennem er køkkengulvet fyldt op, og jeg står sku fandeme og dypper tæerne, selvom jeg ved der venter hoftebrud og mug i træværket!

Sikke noget. I går trak jeg svaberen frem i sidste øjeblik, lige før det blev rigtig rigtig sjovt, og de eneste konsekvenser jeg må se i øjnene i dag, er marcipan og chokoladesnask i sengen fra det marcipanbrød, som jeg tyggede - med tungen!- og en promille på King George.

Pt overvejes konsekvenser af ikke at tænke i konsekvenser, men bare have det sjovt!

Min lægelige uskyld er taget

2007-02-21T20:18:00.000+01:00

Fik taget sting af den lækreste kirurg i verden i går!

Da jeg kom ind og smækkede mig selv i tandlægestolen med et lille smil kvitterede han med, at jeg ”strålede” og at ”sådan nogle patienter som dig skulle man have flere af”. Jow, jow. Jeg strålede i hvert fald ganske rosarødt i kinderne efter at have fordøjet de par komplimenter.

Han klappede mig på armen og spurgte hvordan det gik, hvorefter han tog plastrene af mine kinder. Da stingene kom til syne udbrød han: ”ej, hvor du bare heler flot!”. Og ja, det lyder nok ikke af så meget, men når det kommer fra en som arbejder med at skære folk op og sy dem sammen igen, så må det vel siges at være et ret seriøst kompliment, eller hvad!

Den slags går i hvert fald lige ind, når man selv mest er tilbøjelig til at få øje på madresterne i mundapparaturet og den blågrønne kulør på halsen.

Det gjorde pisse nas at få stingene taget og det blødte, men jeg trak vejret dybt gennem næsen og stirrede doktor lige op i det solbrune ansigt. Man er ikke sådan en piveskid, når man lige har fået at vide, at man er god til at hele.

Efter opvarmningen førte doktor mig hen til spejlet i værelset, tog mig om skuldrene og viste mig hvor ”pænt det bare så ud!”. Lige på det punkt med at røre er læger ret heldige. Det kan ligesom altid dækkes ind under et eller andet fagligt, ikke? Noget lægeligt nødvendigt. I hvert fald var det helt i orden for mig, at det var nødvendigt med lidt fysisk guiden, for at jeg rigtigt kunne få et kig på mine nye ar!

Inden jeg gik ville doktor lige høre, om jeg havde nogle spørgsmål, så han ”kunne holde på mig lidt længere”. Jeg diskede op med en forespørgsel på, om jeg stadig skulle skylle i klorhexidin, før jeg måtte lægge den korte men lumre romance bag mig og fortsætte ud i den verden, hvor togskinner og læspen normalt ikke forfører nogen.

Men jeg glemmer det ikke lige foreløbigt.

Heller ikke selvom Ben tror han er bøsse!

Lækkert

2007-02-19T21:46:00.000+01:00

Det der singleliv gør én opmærksom på helt nye ting.

Hvor mange hår der er på overlæben, om man lugter af hvidløg (slem tendens hos undertegnede), om man skulle bruge de der skrubbehandsker fra Bodyshop, om ens nattøj lugter af sved, hvilken farve øjenskygge, der passer til blusen.

Det er sku da underligt, nu man endelig er alene! Stakkels ex. Jeg må have været en fæl kæreste rent lækkerhedsmæssigt. Men sådan er mine mekanismer åbenbart. Holder det lækreste for mig selv!

Søndag

2007-02-18T12:41:00.000+01:00

Det er en af de dage, hvor der ikke sker en skid. Jeg kiggede lidt i flasken med smirnoff i går og lærte i den forbindelse at spille poker (vandt hele puljen skal det lige siges. ja ja). Men det har altså sat sine spor på dagen i dag.

Jeg skal læse og købe ind og vaske op og lave suppe inden mine studiekammerater kommer klokken 16, men indtil videre er det kun blevet til realityshows, en lang stirre-tænke-seance under dynen og et meget meget langt bad. Åh, og nu er Robbie Williams i tv. Jeg tror bare jeg tager bøtten med Häagen-Dazs frem og aflyser søndag den 18. februar.

En anelse sammenbidt

2007-02-11T16:49:00.000+01:00

Nu har jeg snart lagt en uge af min nye tilværelse bag mig.

Jeg er hjemme fra hospitalet og har erhvervet en centimeter mere længde på underkæben. Tænderne er beklædt med plasticskinne og elastikker, som allernådigst lader munden åbne i én panodils højde. Meget praktisk.

For at kæben skal hele ordentligt, skal jeg spise 7000 kj om dagen. Det er omstændigt, når man kun må drikke, så diæten inkluderer uanede masser af fløde (eller hvis det går højt, den frække variation: flødeskum), flødeis, koldskål, sødmælk, milkshake og sidst men ikke mindst en række forhadte supper.
Min mor har gjort sig usandsynligt umage for at kreere nogle lækre nogle af slagsen, så jeg føler mig utaknemlig over mest af alt at associere cremet jordskokkesuppe med gylpefornemmelser.

Det hele krydres med tre skyllesessioner om dagen i klorhexidin. En god krads en af slagsen.

Det er i situationer som disse, at man ikke må falde i og begynde at hade sit liv (eller ringe til sin ekskæreste). Meget vigtigt. Så det har jeg tænkt mig at forsøge at overholde. Indtil videre klarer jeg mig med afmålt vrissen, salte tårer og besøg fra søde venner.

Wellness dag

2007-01-30T18:09:00.000+01:00

I dag har jeg været til yoga i de stille morgentimer, bagefter til overdådig brunch og så til helkropsmassage med pling-plingmusik i baggrunden. Jamen, kan man få det bedre? Jeg dufter af lavendel og er mæt i kroppen af stræk og gnub og varme tryk.

Shopping

2007-01-26T18:12:00.000+01:00

Jeg har købt sorgerne bort.... Eller jeg har i hvert fald købt noget. Højhælede sko og en kjole på tilbud. Slet ikke spor praktiske højhælere, men lækre. Og nu da jeg skal til at være lidt ekstra lækker som opvejning til gabet, så er det vel kun på sin plads. Nu mangler jeg bare at lære det der trick med at navigere tungen rundt om alle firkanterne i bøjlen, så jeg kan cleare for madrester hvor som helst, når som helst.

Nå, ja, og så mangler jeg lige at flytte tilbage i lejligheden og flytte manden ud og flytte om på det hele, så der kan komme til at se nyt ud til en ny pige i nye klæ'r...

En af de dage

2007-01-19T17:45:00.000+01:00

I dag er min kæreste gennem to år gået fra mig, og på mandag skal jeg have lagt togskinner på hele gebisset.

Life is a bitch sometimes....

Eksamen - tjek!

2007-01-16T19:13:00.000+01:00

Så er det sket med eksamen. Det blev et 9-tal. Det har jeg, som dagen er skredet frem, lært at acceptere. Ej, det er ok. Havde faktisk indstillet mig på, at 9 var fint, men da jeg kom ud fra eksamenslokalet, havde jeg alligevel mere lyst til 10. Kom op i Holberg. Måske heller ikke det mest ophidsende....

Blev inviteret på sticks 'n' sushi af min mutter her til aften. Det hjalp lidt. Der er nemlig også mange andre gode ting i livet end 10-taller. Japanske kyllingeboller og maki og hindbærmousse for eksempel - det varer bare ikke så længe.

Ovenpå eksamen har jeg bestemt mig for at spørge inde i ministeriet, om jeg ikke må få lov at skrive noget mere end presseresuméer. Tror jeg satser på en karriere i virkelighedens verden i stedet for en akademisk. Har ikke noget at miste. Andet end mit mod selvfølgelig, når jeg skal ned og se skrækindjagende mega-målorienterede spindoktor i øjnene. Men altså, nu gør jeg det altså.... regner jeg med.

Karaktersnobberi

2007-01-13T16:43:00.000+01:00

Så, nu har jeg læst alt igennem én gang, og jeg tror ærligt talt, det bliver den eneste.

Det kan godt være lidt belastende at være én af de sidste, som skal op til eksamen, for så har man rigeligt med tid til at overanalysere alle andres resultater. Jeg havde egentligt bestemt, at et 8-tal ville være helt ok og ikke skade mit ego alt for meget. Kan godt erkende, at oplæsning ikke er min allerstærkeste side.

Men nu har jeg erfaret, at anstrengende, slet ikke forberedt, luftsnakker af en fyr fra min klasse har fået 8. Og han havde ikke engang teksterne med til forberedelse, men måtte låne af en klassekammerat i sidste øjeblik.

Jeg har læst i to uger. Jeg har lavet specielle eksamensnotater. Jeg er også kommet til at hidse mig så meget op over mit selvvalgte oplæsningsstykke, at jeg har tudet foran min læsegruppe.
Hvis jeg får 8..... Ej, det gider jeg slet ikke at tænke på.

Det er godt at jeg snart skal have togskinner på tænderne, så jeg får noget reelle problemer at bekymre mig over....

Hosekræmmeren

2007-01-10T15:14:00.000+01:00

Stundom, naar jeg har siddet og læset Hosekræmmeren, og har havt den brune Lædersofa i min Ryg, da har jeg væren rent på kanten af den grummeste Sindssyge. Som netop i dette Øjeblik: Den gjentagende læsning af Blichers værk -højt - for mig selv og alene! Det bringer en liden Student i det reneste armod. Thi, jeg har nu væren igang i en Time og stadig er der flere sider at bladre, selvom Svælget mit har de grusommeste Veer! Ak, ohhh, ak!

Velkommen i det nye år

2007-01-01T19:30:00.000+01:00

I dag skulle kærsten ynkes. Der var ingen vej udenom. Han kunne næsten ikke tale, så ondt havde han i hovedet - og det blev ligesom bare værre og værre, jo mere barnet fik hidset sig op. Sjovt nok kunne han godt kommandere toast og kaffe og te bragt til sit torneroseleje. Han kunne også godt holde ud at blive noget så skuffet, da jeg brændte toasten på, og blive helt grådkvalt, fordi osten var aaaalt for stærk til hans følsomme mavesæk. Bagefter kunne han også godt svinge sig op til at tigge om at få en Big Bacon Blues bragt til sofasygelejet. Og som finale placerede han yndefuldt prikken over i'et ved at sætte sig til at skide for åben dør, mens han sagde: "Du er så dygtig til at være god ved mig". Altså helt ærligt! Sommetider er kærester enormt ynkelige...

Hvis jeg ikke havde en eksamen forude, tror jeg sku, at jeg havde snuppet mig en æggesnaps med dertilhørende salmonella. Bare for at få lidt pay back time.

Opvarmning til eksamenslæsning

2006-12-29T17:03:00.000+01:00

I dag besluttede jeg mig for ikke at tage på Diamanten og læse men i stedet klare det hjemmefra. Det er lidt en farlig beslutning, hvis man kender mig, men det er faktisk gået nogenlunde hæderligt. Jeg lavede også lige en læseplan - det er jo noget med at det skulle være en god ide. Den har konkluderet for mig, at jeg skal opretholde ihærdigheden de næste 11 dage for også at være nogenlunde hæderlig til eksamen.
Jeg prøvede lige at læse min selvvalgte tekst op, som jeg skal fremføre til eksamen, og halvvejs nede på første side fik jeg ondt i halsen. Tror også hellere, at jeg må tage det der stemmesmøring lidt mere seriøst fra nu af.
Nu kommer kæresten heldigvis snart hjem og prøver på at lave burgere. Så kan jeg vist godt lige klare at slænge mig hen på sengen og læse om merviden og vidensmangel så længe (føler mig især godt inde i sidstnævnte).

Fedtbrænderi

2006-12-26T18:08:00.000+01:00

Tror ikke jeg kan tåle at blive overgået af nogen som er 17 og spiller håndbold.

I dag har vi været ambitiøse med motionsbudgettet i familien. Først 6 kilometers travetur i den jyske skov og hede, derefter med fatter i det lokale motionscenter (som egentligt bare er et betonrum i dybet af idrætsforeningens klubhus).

Jeg sad mest og hang lidt på plastlæderbetrukket pumpebænk, mens fatter løftede jern. Jeg er nemlig blevet så forbandet snottet.

Nå, men der var også to andre i motionsrummet. 17-årige. Fyr og pige. Pigen iført en af de der håndbolddragter som er sponsoreret af en lokal el-installatør. Hun lavede mavebøjninger og mavebøjninger og drak dovent af sin vandfalske og lavede flere mavebøjninger. Hold kæft hvor var hun god! I mellemtiden forsøgte min far at vise mig, hvordan man bruger rygmaskinen. "Nej Anne, ikke strække sådan i ryggen. Man skal krumme, når man trækker sig op". Hende mavepigen gloede på mig i spejlet og dullede hestehalen. Følte mig helt slumpen der på bænken med konfektrøven fuldt eksponeret. Var ellers lige begyndt at se mig selv som sporty, nu da jeg kan gennemføre 5 kilometer i mere eller mindre løb.
Ak, må erkende, at jeg er uhjælpeligt bagud af dansen. I hvert fald i træningsbetonkælder med mavemuskelpige, mens 55årige far er nødt til at vise sit slaskelem af en datter, hvordan man laver en sølle rygbøjning.

Faktisk så det pisse grimt ud med alle de mavemuskler. Alt for butch, hvis nogen skulle spørge fra nogen........

Komplimentopgørelse

2006-12-21T10:12:00.000+01:00

Jeg er begyndt at skrive alle de gode ting, der sker for mig, op. Virkeligt opløftende! Og lidt narscisistisk måske. Men what the hell... Lad mig dele nogle highlights:

Jeg har fået en ven nede på mit pizzaria. Han er italiener, har pizzavom og lidt glinsende pizzahud og siger hej, når jeg kommer ind. Han kalder mig "Bella Maria" - og så vil han gerne bytte rejer ud med gorgonzola og kun putte chili på halvdelen. Rar, rar fyr.

Jeg har også fået en ven i taxi-branchen. Midaldrende chauffør med den obligatoriske tøjstil, hvor buksen er presset ned af hængemave og skjorten gaber lidt i lukningen. Han lytter til melankolsk jazz på bilens anlæg om natten og så ligner han én, der lige er blevet skilt fra sin kone. Han kørte mig, min kæreste og vores venner hjem fra byen for en lille måneds tid siden. Da vi var ankommet i min gade, kiggede han længe på mig i bakspejlet, hvorefter han steg ud på brostenene og udbrød i improviseret poesi. Om mig! (måske skulle jeg ikke få lavet den operation i kæberne alligevel.... Det virker som om underudviklet hængende underkæbe fungerer ret godt for mig!).

Sidst med ikke mindst fik jeg den største kompliment længe, da jeg var til træning for et par uger siden. Min træner, som kommer fra et eller andet land med undertoner af latin, kom hen til mig og måtte bare lige sige, at jeg altså kunne blive en formidabel danser. What! Hvis nogen har set mig danse, så ved de, at det er et kompliment helt ude af dimensioner. Jeg er engang blevet afbrudt på dansegulvet på et provinsdiskotek af en pige, som bare lige ville sige, at hun syntes det var sejt, at jeg slet ikke bekymrede mig om, hvor mærkelig jeg så ud, når jeg dansede...

Nå, men ja, jeg går i hvert fald julen i møde med oprejst pande! Så gør det pludselig ikke så meget, at jeg har spist for mange æbleskiver, været asocial og skrevet en yderst middelmådig eksamensopgave. Det gør ikke noget. For taximand og trænermand og pizzamand kan godt lide mig alligevel.

Julestemning

2006-11-26T12:22:00.000+01:00

Tjek lige det her charmerende væsen ud! Så er julestemningen hjemme!

Det gik altsammen!

2006-11-12T14:29:00.000+01:00

Alt er godt! Pyha.

Jeg kan nu se frem til en uge, som ikke skal indeholde desperat søgen efter nyt sted at bo, bitter nedpakning i flyttekasser og knust selvværd over at have været skyld i et tab på 250.000 kroner.

Ja... pyha!

Det hele gik i orden onsdag aften. Efter Kristian havde haft et langt møde på andelskontoret var der stadig intet nyt i eksklusionssagen. Kaffedrikkerne var ikke til at stikke i! Det udløste opkald til advokater, nærlæsning af lejelov og vedtægter i andelsforeningen og et desperat forsøg fra min side på at "tale med" folkene på kontoret. Det endte i snot og tårer og ufuldendte fremstamninger af sætninger.
Til sidst fik Kristian allernådigst lov til at fremlægge sin sag for bestyrelsen på et ekstraordinært møde i gadens festlokale. Jægersborggades egen court of law.

Vi mødtes inden. Alle havde mindst 10 klumper i halsen og jeg tudede igen. Den eneste som faldt udenfor sindsstemningen var Aaron, som talte om sammensværgelser og noget med at lænke sig fast til radiatoren, hvis det kom så vidt.

Klokken 19 gik Kristian og gravid kone (god phatoseffekt) til mødet. Jeg ventede, lurede med gennem vinduet, gik i cirkler i stuen, skældte ud på Aaron. Endelig kom de tilbage med et lettet look. De havde vundet på charmen! Bestyrelsesformanden, som kender Kristian en lille smule, havde taget skylden for hele misæren på sine skuldre.

Jeg har aldrig været så lettet. Det føltes som om en blanding af maveonde, eksamensangst, anoreksi og pms blev løftet fra min efterhånden forknudrede eksistens. Vi fejrede med pizza og øl!

Faktisk endte dagen med at bliver rigtig god. Aaron fortalte nemlig midt i al elendigheden, at han er blevet tilbudt fast kontrakt på sit arbejde.

Ja, alt ser lysere ud nu. Pyha. Tror endda jeg kan leve med jerngebis, nu jeg har fået sat tingene lidt i perspektiv.

Den værste dag længe!

2006-11-07T19:55:00.000+01:00

I dag har min skæbne vendt sig imod mig. Jeg kan nu med stor sandsynlighed gå en fremtid i møde som et forhadt og udstødt menneske. Jeg synes egentligt også, at jeg har været svine heldig de sidste par år, så jeg går ud fra, at det store kosmiske regnskabsår er ved at være omme, og at det nu er blevet opdaget, at jeg har haft overtræk på heldighedskontoen. Strictly business. Jeg burde have fattet mistanke om mit vendende held, da jeg udenvidere begyndte at gro røde skinnende bumser for et par måneder siden. En lynende advarsel lige der i panden på mig.

Nå, men det hele startede, da jeg var til tandlæge på hospitalet i dag. Jeg skal opereres i kæben i februar måned og går derfor til forberedende undersøgelser. Det plejer at være ganske hyggeligt og helt smertefrit. Men i dag kastede min ellers sympatiske tandlæge en mental bombe i klinikken: "Vi har besluttet, at det er bedst, at du får skinner på tænderne efter operationen - og også et træk".....!!..... Vi taler togskinner i overmund og undermund samt nakketræk til en fuldvoksen 22-årig. Vi taler dårlig ånde fra stålgebisset og spinat som vikler sig ud og ind af bøjlens kringler, vi taler afholdenhed fra karameller!
Ikke nok med det fik jeg en utroligt illoyal reaktion fra kæresten, da jeg kom hjem: rynket næse kombineret med "what the hell!" og en kommentar om rådden munddunst.

På det her tidspunkt var min selvtillid forrevet og betændt, men det skulle blive værre....

Telefonen ringer. Det er Kristian, min udlejer og venindes kæreste. Han fortæller, at han er blevet smidt ud af andelsforeningen med mere eller mindre øjeblikkelig varsel, fordi han har "udlejet ulovligt" til mig. Han fortæller at vi skal være ude af lejligheden, da han er tvunget af andelsforeningen til at sælge den.
Sagen er den, at jeg afleverede en a4 formular om, at jeg var flyttet ind i lejligheden som lejer for laaaang tid siden, men det har viceværten og de andre kaffedrikkendt sjofle fjolser nede på kontoret ikke registreret. Derfor mener de nu, at Kristian har udlejet ulovligt. I morgen skal jeg ned på andelskontoret sammen med Kristian og bevise, at jeg har afleveret snollet a4-ark for snart 8 måneder siden. Jeg forudsiger gråd og tændersskæren. Jeg forudsiger desperat stritten med barm og bag og falske søde ungpigesmil. Alle kneb gælder. Jeg er på skideren! Hvis Kristian er tvunget til at sælge mister han flere 100.000 kroner.

Jeg tager lige en Bailey's at falde ned på....

Brainstorm

2006-11-05T21:14:00.000+01:00

Der er en hel del ting, som jeg godt kunne tænke mig, at det her indlæg skulle handle om, men de passer ikke rigtigt sammen.

Her er en lille emne-buffet:

Saddam er dømt til døden. Ved hængning. Det er vel meget godt, men er det underligt også at synes, at det er lidt synd? Jeg mener, jeg ville nødig selv hænges.
Jeg var ved at kaste op i Føtex, bare sådan lige ud over hele køen. Jeg blev nødt til at sætte mig i fosterlignende stilling og glo ned i min kurv for at holde retur-refleksen i ave. Imens stod to damer og skændtes over hovedet på mig om, hvem der havde mast ind foran hvem i køen.
Jeg har fundet ud af, at der er millioner af stavefejl på min blog! Jamen, det er jo tåkrummende! Min søster læste den i går, og gjorde mig opmærksom på pinlighederne. Bær over med mig. Jeg er åbenbart slet ikke så perfekt ud i diktatens domaine, som jeg troede.
Jeg skal til George Michael koncert om en uge og er ved at gå til at spænding. Skal se mit eget personlige teenage-idol.

Jeg tror jeg vil lade det ligge og i stedet lade mig fascinere/forarge af "De unge mødre" i stedet.

Når cyklen mister lysten til at leve med sin ejer

2006-11-03T15:39:00.000+01:00

Det er og bliver en magtesløs og utaknemmelig tilværelse at være ejer af min cykel. Jeg ved ikke, om min cykel bare har en dårlig karma, eller om det er årstiden der trykker den. I hvert fald er den blevet forfærdeligt selvdestruktiv. Det har udviklet sig i løbet af de sidste par måneder. Først blev den tør og vrissen i kæden, så løsnede den alle sine skruer, så den lavede et frygteligt spetakel, når vi kørte ned af gaden sammen. Det var ligesom den prøvede at skabe en distance mellem os. Den var blevet så underligt kold over for mig. Nu er den så begyndt at rode ud i ulykker og dårlige bekendtskaber.

I tirsdags, da jeg kom ned for at hente den, så vi kunne følges ud til uni, hvade den været i klammerier i løbet af natten og var kommet hjem med en brækket støttefod, sådan et helt clean bræk. Den amputerede jernstump var sirligt lagt til hvile cykelkurven. Først blev jeg vred, sagde, at det var noget satans skaberi, men så så jeg, at det var et råb om hjælp. Man kan hurtigt komme til at hænge ud med de forkerte typer, når man er cykel i Jægersborggade. Derfor tog jeg i går kærligt min cykel ved styret og trak den ned til cykelhandleren til et kyndigt eftersyn og selvfølgelig en splinterny støttefod. Jeg hentede den senere på dagen og den kørte som en drøm. I morges var jeg glad og lettet da vi sammen susede gennem det frosne mørke på vej til arbejde. Pedalerne gled uforstyrret rundt, kurven var solid og spændstig og det bløde styr rakte ud efter mine hænder. Vi havde igen fundet fælles fodslag. Vi var sammen.

Efter arbejde cyklede vi hen for at møde min veninde. Min cykel ville helst parkeres på Vesterbro Torv, selvom det ikke var der min veninde og jeg skulle på cafe. Oh, well, tænkte jeg. Det er måske også meget godt med lidt tid hver for sig. Den skal også have lov at have plads.
Da jeg kom tilbage for at hente den, kunne jeg straks fornemme at noget var galt. Den så så underligt skyldig ud. Hang med styret, ville ikke rigtigt låses op. Det var sket igen, og denne gang ved højlys dag. Slagsmål af værste kaliber! Baghulet var bøjet. Og ikke bare almindeligt bøjet, nej s-bøjet, som cykelhandleren alvorligt fortalte. Der er ikke andet at gøre end at fjerne det. En s-bøjning kan ikke reddes. Jeg var lige ved at græde, da jeg fik det at vide. Følte mig svigtet. Jeg synes, at jeg har gjort alt, givet mig fuldt ud, prøvet at forså, og så er det takken jeg får. Nu har jeg lavet en aftale på onsdag hos cykelhandleren. 700 kroner. Det sidste chance....

2006-10-31T19:57:00.000+01:00

Han tjekker sin skaldede plet.

I et tresidet spejl på sit firmas toilet.

Gør det fordi han kan.

Studerer sin udvikling som mand.

På kontorstolen ved sit bord.

Leder han efter tanker om poesi og store ord.

Drikker et glas vand.

Og venter på sit gennembrud som mand.

Fest

2006-10-30T17:18:00.000+01:00

Jeg har holdt fest. En af de der slags fester, hvor man først laver en fornuftig, begrænset liste over, hvem man skal invitere, hvorefter man går i panik over, at der sikkert ikke kommer nogen og derfor plager hvemsomhelst til at dukke op.

Når alle man kender er inviteret, får man tvangstanker over, om 120 år gammelt trægulv kan holde, og om naboen, som jeg kan høre snoke gennem væggen en almindelig stille onsdag aften, mon kunne tænkes at blive forstyrtet over Wham på fuldt tryk og mænd, som skriger med på Scissor Sisters. Man bliver kort sagt lidt nervøs. Overvejer også, om nogen mon kan finde på at skamfere B&O-anlægget eller åbne den hemmelige skuffe i soveværelset! Åh, gud.

SSP-konsulent-skræmmetermen, "Nokiaparty", får pludselig en meget realistisk klang.

Nå, men det gik nu fint. Faktisk nåede jeg på selve aftenen endnu engang at falde tilbage i den oprindelige panik over, at ingen kom, fordi alle har en tendens til at komme så irriterende fashionably late.

Jeg overvejer, om der eksisterer en teori om fester, som opererer med begreberne "Frygt for fest" og "Håb for fest" og at begge begreber paradoksalt nok indeholder hinanden. Håbet for en fest: at der kommer mange, at alle er så ekstatisk opgejlede, at 120 år gammelt gulv er lige ved at gennembrydes og snorkende nabo er lige akkurat på nippet til at vågne af tornerosesøvnen, kan meget let (når håbet endelig opfyldes og man skuler bekymret til volumenknappen) omdanne sig til Frygten for en fest: Fremmede mennesker der spiller ping-pong med et eller andet de har fundet i en skuffe i soveværelset og stjæler ens George Michael-billetter og inviterer suspekt pusher-crowd fra gaden med op til Cosmopolitans. Sådan er det, jeg tror det er vilkårene. Den ultimative festsindsstemning findes ikke. Den er en evig vekslen mellem håb og frygt.

Jeg endte nu med at føle mig ret så meget på toppen. Især da jeg engang i 11. time blev klar over, der faktisk er nogen, som har vovet sig ind på den her sølle blog, og endda også har lagt mærke til, at jeg ikke har skrevet i halvanden måned..... Så nu skriver jeg altså igen.

Fashionably late, kan man vel kalde det.

Sanser på cykel

2006-09-11T22:10:00.000+02:00

Jeg sad på min tohjulede ven efter en lang dag på arbejdet og uni. Klokken var kvarter over fem. Solen skinnede og min bordeaux cykelhjelm samt mine nyerhvervede matchende bumer i panden reflekterede lystigt dens lys. Jeg åbnede jakken og rettede mig op på cyklen idet jeg nærmede mig. Missede med øjnene, da jeg skimtede ham forude på fortorvet mellem fyraftensfodgængerne. Mit hjerte hamrede, jeg blev tør i munden idet jeg kom tættere på. Da jeg holdt for det røde lys ved Rådhuspladsen, kunne jeg tydeligt se ham. Han viftede med de sammenfoldede aviser og vinkede af de forbipasserende. Jeg fik en klump i halsen og rettede håret under hjelmen. "Det er slut", tænkte jeg "hvem vil have et hjelmbeklædt udskud som dig?". Det blev grønt og cyklen bar mig i slowmotion tættere på, mens en sky gik for min indre himmel og mit pandehår klistrede sig til pandens koldsved. Jeg passerede. Kiggede kroket men rødmende væk og rakte hånden ud efter en fammenfoldet metroexpress. Og da kom det: "Hej smukke!". I'm back in business......

Sommeraffære

2006-09-05T20:19:00.000+02:00

Over sommeren er jeg blevet opmærksom på den fyr, som står på Rådhuspladsen og deler aviser ud. Ja, du ved. Ham the latin lover med hestehale og solbriller, som jounglerer med MetroExpress, mens han fletter fingre med kvindelige cykelister, som holder for rødt.
Egentligt er det nærme ham, som har gjort opmærksom på sig selv.

Første gang vi stødte på hinanden, var jeg blevet stoppet af det røde lys ved forgængerovergangen. Mens jeg holdt og ventede på, det skulle blive grønt, mærkede jeg pludseligt et par læber på min hånd. "You are so beautiful", sagde en stemme, og jeg drejede hovedet og kiggede ind i mit eget spejlbillede i et par skisolbriller. Det var ham! Mens han skruede op for det lumre barometer med flere håndkys og primitive komplimenter, sad en midaldrende kvinde på sin cykel ved siden af og fnisede spændt. Jov, jov. Det var hedt for danske standarder! Jeg må da også indrømme, at selvom jeg pænt takkede nej til videre bekendtskaber, fik den lille eskapade mit skandinaviske blod til at pumpe lidt hurtigere gennem mit kuldskære korpus. Senere på sommeren gentog cirka samme scene sig. Latino greb igen min hånd i et fast tag, og denne gang havde han udvidet sit repetoir af komplimenter. Pragtflirten glaseredes af fraser som, "Du er meget smuk" og "Jeg elsker dig". Og, jov, selvom hele affæren efterhånden havde udviklet sig til noget på niveau med novellerne i Familie journalen, så er jeg en sucker for den slags. Og igen må jeg indrømme at han fremkaldte en diskret rysten i buksen - på den gode måde!

I går, da jeg skulle hjem fra første dag på uni, var jeg helt klar til at møde min avisomdelende love-affair igen. Men nej, en slem skuffelse ramte mig. Jeg er begyndt at køre med cykelhjelm, hvilket medførte total ignoration fra det overfladiske svin. Ingen kindkys, ingen fletten fingre. Ikke engang en skide avis! Man skulle tro, at sådan en konstruktion af en cykelhjelm havde indbygget kyskhedsbælte. Ikke engang et blik med øjet kunne han præstere ved synet af mig. Så nu er jeg selv og selvtilliden back to basics. Ikke mere nogen mørkglødet sommerelsker på fortorvet, ingen hjertebanken på Rådhuspladsen. Bare blege lemmer og hattehår på cykel i regnvejr.

Så starter maskineriet

2006-09-04T20:55:00.000+02:00

Jeg er tilbage. Og denne gang er det "for good" - også selvom jeg har været meget lidt in tune på det sidste. Ok, nærmere skingert ikke-eksisterende. Jeg indrømmer!
Men nu skal den famøse pibe altså til at have en anden lyd! Jeg lægger ud med at give tastaturet en blid massage: ikke for mange superlativer og frække adjektiver. Korte sætninger, småt med tvetydigheder. Derefter følger en intensiv træningsprocess, hvor tasternes fjedre spændes op, så de kan bære en metafor her og der og lidt længere delikate indskud. Sidst top-tunes musen, så den kan klikke sig ind på nettet dagligt og regelmæssigt kæle lidt for "Publish Post"-knappen her på siden. Hvis computer holder træningsprogrammet kan det være der vanker en ny fin lille pauseskærm i belønning.
Målet er seriøst og spændstigt læsestof. Gerne mere fagligt og farligt og mindre egocentreret, hvis det altså er mulig (nu må jeg hvad id'et byder mig) .
Jeg glæder mig til at komme i gang med at dele hverdagens små eskapader igen, og jeg håber, at nogle gamle læsere vil skele i Tastaturfilurens retning. Så må det vise sig om jordslået hengemt blog kan genoplives. Jeg giver det 14 dage. Derefter rulles guillotinen frem og der evalueres.

The States - anden del

2006-07-22T07:12:00.000+02:00

I dag har jeg vaeret til en baseballkamp - inklusiv popcorn, hotdogs, pizza, m&m's og Miller's oel. Jeg muntrede mig meget med fastfoodindslagene og tror da ogsaa at jeg forstaar lidt af spillet. Altsaa, det er i hvert fald noget med maend i ret stramme, rumpefremhaevende bukser.
Det er lidt sjovt saadan at vaere en eksotisk skabning herovre - under kampen blev vi, "The Sorensens from Denmark", praesenterede over hoejtalerne. Ja, ja.... Saa lidt opmaeksomhed faar man da, selvom man gaar i kiksede jeans.
Da kampen var faerdig var der fyrvaerkeri akkompagneret af nogle meget patriotiske sange a la "I'm proud to be an American" og "Born in the USA". Og det blev bare ved og ved og ved, mens vi svaelgede i hvor fantastisk det er at vaere foedt i Guds land! Yes!
I morgen skal jeg spise blaabaer-vafler til morgenmad, og bagefter skal jeg have manicure og pedicure med resten af damerne i familien. Man maa jo goere et eller andet for at holde sig laekker naar det staar ud af begge oerer med sirup og pommesfrites!

Rapport fra staterne

2006-07-17T04:03:00.000+02:00

Saa er jeg in the States! (undskylder de manglende danske vokaler). Jeg fik faerten af den amerikanske mentalitet, da jeg sad i lufthavning i Frankfurt og ventede paa flyet til Chicago. Sad ved siden af en familie, som var paa vej hjem. Begge doetrene talte om, at de bare slet slet ikke kunne vente med at faa nogel "fries", og moren havde virkeligt bare brug for en stir-fry her og nu! Tror jeg har fanget fastfood baksillen, for jeg lagde i hvert fald ud med at voldaede en portion pommesfrites, saa snart jeg satte fod paa amerikansk jord. Og jeg skal forresten hilse og sige, at der er noget om, at alting er supersize! Bestilte en lille portion paa McDonalds og fik hvad der svarer til en stor i Danmark. Naa, men jeg kan sku ta' det! Bring it on! Jeg er saa klar til fastfood, som jeg nogensinde har vaeret!
Foerste dag stod paa shopping! I et center selvfoelgeligt - med airconditioning og kaempe krus med laeskende fordriskninger undervejs. Jeg koebte et par jeans med stramme ben. De kostede 10 dollers, hvilket svarer til 60 kroner. Synes godt nok det var lidt billigt, men var stolt over mit super fund - lige indtil jeg viste dem frem til min vaertssoester. Aabenbart er de slet, slet ikke smarte her. Faktisk er de naermest kiksede og meget "european". Ser man det.... Naa, men der kan nu vaere noget om, at det maaske ikke var det bedste koeb. Hvis jeg forstaetter spiseriet, som det har vaeret indtil nu, kan jeg godt glemme alt om, at se bare nogenlunde ud i noget der slutter taet om anklerne. Indtil videre har den staaet paa to desserter pr. dag.

I'm back!

2006-07-13T22:26:00.000+02:00

Der er gået agurketid i bloggen. Undskyld! Det er ikke fordi, der ikke er sket noget, at jeg har ladet tastaturet stå stille - måske er der nærmere sket for meget.
De sidste tre uger har jeg arbejdet på en skole for mentalt og fysisk handicappede børn. Plejer i øjeblikket stort blåt mærke med indgraveret tandsæt i låret. Der bliver gået til den, også selvom man både er autist og har damp og ikke kan tale - eller måske netop derfor! Jeg er nu blevet mere og mere glad for arbejdet som tiden er skredet frem, og i dag, da det var min sidste dag, var det da også lidt vemodigt at sige farvel. Sluttede af med at se "Anja og Viktor" sammen med en teenage-mongol, som hele tiden ville spole frem til kysse-kramme-pille scenerne. Hi hi...

Ellers har jeg været på forlænget weekend i England med kæresten. Var på pub og til bbq og i London-eye og på pub og sov længe og på pub. Dejligt!! Her er et billede fra vores stampub - "The Ferriers" - taget af lidt bedugget (det afslører den kreative vinkel) pubmutter, som i dagens anledning serverede muslinger og gode råd om kærligheden!

I morgen går turen til Minnesota, USA, for at besøge min gamle udvekslingsfamilie sammen med mine forældre. Poster American Dreams her på bloggen hvis muligheden byder sig. Ellers vender jeg stærkt tilbage i slutningen af juli! God sommer!!

2006-06-23T23:20:00.000+02:00

Den har kostet en overdosis på chokolade, cola, cookies og vingummibjørnehoveder. Den har kostet skrivepukkel og en eller anden form for håndkatar, fordi mine hænder har ligget så meget på tastaturet. Den har indirekte kostet mig 500 kroner, fordi jeg i distræt skriverus bestilte forkerte flybilletter på internettet. Ja, det er min eksamensopgave i videnskabsteori jeg taler om. "Det kedeligste" min storesøster "nogensinde har læst". Great! Nu mangler jeg kun litteraturlisten og indekset - så er det slut. For evigt. Aldrig mere paradigmeteorier og kvalitative metoder. Aldrig mere ord som falcifikationsprincip og ontologi. Bare masser af slubren i sig af tykke romaner under trækroner i solskinsvejr. Og masser af is, masser af strand og cykelture. Masser af sommer.

Opvarmning til søndagsliv

2006-06-18T09:23:00.000+02:00

Og så er det lige, at jeg vil gøre opmærksom på, at der ikke sker en skid under mit fedtede morgenhår i morgenkåbe på sofaen i Jægersborggade i verden. Det vil sige, der sker det, at jeg ikke har mere rent bestik, at der skal vaskes tøj, at der stadig er kammerjunkere i gulvtæppet og så lige den bagatel, at jeg skal skrive eksamensopgave hele næste uge. Men altså, der sker ikke noget af interesse. Jeg har prøvet at omfavne, hvad tilværelsen nu engang har skænket mig og tog på Diamanten for at læse i går. Det gav 2 timers pause, skypechat, kakao, indkøb af ny kalender og oprydning i computeren på bundlinien. Jeg er doomed! Og det er min egen skyld. Jeg kunne selvfølgeligt læse i dag - altså lige få tjek på indtil videre urørt pensum og noter fra autistisk halvstammende lærer med genisyndrom. Det er bare næsten at indbyde søndagspsykose og surrealistiske abstinenser efter kanelsnegle. Nej, så hellere udskyde lidelserne til i morgen og gå helvedesuge i møde med stil og oprejst pande.

Rapport fra sommeraften med kammerjunkere på gulvtæppet

2006-06-13T20:42:00.000+02:00

Har spist koldskål med kammerjunker for anden aften i træk. Læste i avisen her til morgen, at Danmark er ved at løbe tør det. Helt tør! Der var heller ikke noget, da jeg var i Netto i dag. Det tegner grælt... Meget grælt. Men så er det jo godt, at man laver sin egen koldskål med flødeskum og ymer. Legede med tanken om at putte ikkepasturiserede æg i den. Bare for at få en lillebitte salmonellating kørende. Bare lige så lidt, at det ikke er min egen skyld, hvis jeg dumper eksamen, men æggene. Endte nu med at droppe kamikazekoldskål til en anden god gang.

Efter koldskålen løb jeg en lang og trættende tur (efter min målestok). Den var ekstra lang, fordi der er en fugl, som bor i gården i træet udenfor mit soveværelsesvindue. Den står op klokken 4 om morgenen og laver sådan en pisse irriterende kaldelyd, der lyder som en bilalarm. Stod op i nat, rullede patiennerne op og råbte af den med min bare barm stikkende ud af vinduet..... Det virkede indtil jeg havde trukket dynen op om skuldrene igen. Jeg håber den lukker næbbet i nat!

Skal til eksamen i morgen. Noget med sprogfunktioner, stilfigurer og sætningsskemaer. Kryds fingre!

Hurra! (med rullen på r'erne)

2006-06-11T01:08:00.000+02:00

I dag var det min fødselsdag! Jeg startede dagen ud med en lidt deprimerende følelse af at vågne alene. (Kæresten er i fjerne lande og tjene til føden.) Heldigvis blev jeg opmuntret af forældrenes trallen i telefonen. Da al familie, undtagen min ene storesøster, bor i Jylland, skulle jeg ikke se dem i dag. Det var lidt af en uvandt følelse at åbne gaver over telefonen og selv bage sin egen kagemand. Ens mor og far skal da være der, når man har fødselsdag, eller hvad?! Hvordan mon det er, når ens forældre er døde? Nok ikke helt det samme.... Nå, men i hvert fald, kom der gæster fra klassen og den gamle gym-klasse + storesøster. Det var bare så dejligt!! Solen skinnede, vi smovsede, jeg fik en masse lækre forkælelsesting. Til at høre og læse og skrive og smøre og skrubbe og pynte og kokkerere. Er glad! 22 år og lidt tættere på det der "voksen". Ej, man da lidt voksen, når man sådan kan holde sin fødselsdag selv! Yes.

Tilbage

2006-06-07T19:29:00.000+02:00

Så er jeg tilbage fra de døde! - eller rettere sagt fra eksamenspsykose. Ej, det har ikke været så slemt for mig, tror nærmere jeg har lagt et gavaldigt pres på kærestens mentale velbefindende. Det er ikke sådan når man hele tiden skal være stille og og sød og forstående og lave mad og vaske op og lave kamillete til ynkende vrag. Undskyld!

Ellers er der ikke sket så meget i mit liv..... Jo, var til bryllup i weekenden. Havde en lidt kort kjole på, højhælede sko og strømpebukser med nogle blomster vævet ind i (så altså ok ud, selvom det lyder lidt mismatchet). Nå, men så skulle jeg absolut have elevatorblik plus hvisken i krogen fra to tanter. Der gik max fem minutter fra jeg kom. - Og så sagde de ikke engang hej. Det var lidt af en nedtur. Blev helt kalveknæet og slasket i ryggen af bare lav selvtillid.
Senere blev det heldigvis sjovere! Sådan en svag selvtillid kan altså godt drikkes væk, skal jeg hilse og sige. Vin og mozartlikør fungerede for mig. Der var liveband, og jeg dansede med meget fuld grandkusinekæreste plus egen kæreste og egen far, som begge bliver rigtig gode dansere efter nogle genstande. Så kommer der lidt mere vug i understellet! Er glad for at have dansabele mænd indenfor rækkevidde. Aftenen sluttede med, at kæresten fik en vodka for meget og forsøgte at stikke af med en flagstang.

Ellers er det min fødselsdag snart, og jeg glæder mig, og der ligger gaver, som jeg ikke må pakke op endnu, og jeg har allerede planlagt, at jeg skal bage kagemand, og der bliver 25 grader. Det kan kun gå godt! Skal også bare lige huske at læse lidt ind imellem glædningen. Har eksamen om mindre end en uge. Har skimmet ca. 20 procent af pensum. Åhh, ej det går nok. Man skal heller ikke presse sig selv for hårdt. Nemlig!

Min faste overspringshandling

2006-05-23T21:35:00.000+02:00

Jeg takker frk. lortoglagkage for underholdende blogning. Den får resten af os til ikke at have nær så ondt af os selv, og er sand inspiration i denne grå eksamenstid!!

Baileys, papyrus og Informaion

2006-05-22T22:22:00.000+02:00

Har lige fået mig en Baileys med is. Alene i sofaen. Hygger med mig selv. Og så var det vel og mærke en stjålet Baileys med is. Jeg opbevarer pt al sprut, som har været til overs fra nogen uni-klasse-fest overhovedet, under mit skrivebord, og i dag kunne jeg ikke nære mig. Der er mest snaps og gammel dansk (det bliver af en eller anden grund al tid til overs. Har været til overs i snart 7 måneder nu), men så lå der en slat Baileys og råflirtede med mig. Den ville tages. Nu og her! Ahh! Chokolikør. Anledningen er, at jeg er blevet færdig med min artikel, som skal afleveres i morgen. Den hedder "Lad eleverne tage ordet" - hvis nogen skulle være interesseret..... One exam down, three to go. Det er jo på en måde meget godt, men artiklens udeafverdenhed betyder, at jeg nu skal til at forberede mig til den næste eksamen, og det betyder, at jeg skal til at læse. Jeg har lovet at tage noter til en psykopattekst om udviklingen fra papyrus til internet til i morgen, så det bliver det første bidrag til mit spæde intellektet. 25 normalsider. Om papyrus! Nu går jeg i seng og prøver at læse lidt i Information i stedet. Har nu haft gratis abbonement i 5 dage, og har kun læst én artikel og skimmet et digt at Jørgen Leth. Hvis det bliver kedeligt, så har jeg set, at der er sodukoer på andensidste side, så tager også lige en blyant med under dynen.

Ret så go' en da' det er i da'

2006-05-20T19:10:00.000+02:00

Det har været en rigtig dejlig dag i dag. En af dem, hvor det faktum, at det regnede, og at jeg ikke har mere mad i køleskabet, ikke gjorde noget. Jeg har nemlig set Kundskabens Træ på Cinamateket. Et must-see-mesterværk. Jeg fik genopfrisket scenen med Elin og hendes forfærdelige mor, som finder den amerikanske sølvdoller og mellem linierne beskylder stakkels Elin (senere TRL) for at have noget nær prostitueret sig selv for at få fingre i den. "Hvor kommer den her fra Elin?!!!!!!". Fik også genopfrisket "Åh, nej han er i knickers" og det der med at danse med lyset slukket. Helt fantastisk dejligt.

Bagefter var jeg til miljøfestival i min gade. Thomas Helmig Jam spillede, og alle gadens mere eller mindre skæve eksistenser forenedes i en højere enhed om økologiske pølser, hjemmelavede karameller og.... ja, Thomas Helmig Jam (med en ret smålækker Thomas Helmig). Fik en lille åbenbaring, da koncerten fik selskab af dem, som ikke kun var på gaden, fordi der var fest og som ikke kun fik fadøl nummer otte fordi det var lørdag. Bag den falske Helmig stod en rødspættet eksistens med hestehale, slidte jeans, bacardi breezer og kondisko, som med halvt lukkede øjne spildte sit hjerteblod til "Nu hvor du har brændt mig af". Smukt!

Nu står den på læsning og måske lige melodix grandprix eller fodbad eller pizza eller neglelak....

Navlepiller - hvem mig?

2006-05-19T20:50:00.000+02:00

Jeg har lige læst i avisen i dag, at humanister er selvoptagede, mens medicinstuderende og studerende på samfundsfaglige studier, er mere karrieremindede. Efter sigende er humanister langhårede navlepillere, som kun læser for egen selvudviklings skyld. Jamen altså! Jeg må sætte mig imod denne hetz!
Jeg har flere belæg for, at både samfundsfaglige og naturfaglige studerende halter stærkt bagefter det image de så ufortjent har fået. For eksempel har jeg i fællesskab med en veninde en formodning om, at sociologistuderende vælger deres fag som en slags træningsforløb, fordi de ikke selv fungerer særlig godt socialt. (dette er baseret på en times intens samtale i fugtig kælder på nedlagt hospital). Og nu jeg er ved det, er medicinstuderende så ikke altid dem, som udvikler hypokonderagtige tilstande, fordi de symptomer de læser om, stiger dem til hovedet? (det skulle forresten hellerikke undre mig, hvis det er dem, som er ansvarlige for, at 10 procent af de unge er smittede med klamydia. Det kunne lige ligne dem ku det!). Og hvad med ingeniørerne og juristerne? Er det ikke dem, som drikker sig selv og små stakkels grønskollinge langt ned i helvede på deres introture? Ikke særlig karriereminded, var?!
Altså, ja, tsk... jeg spørger bare. Sidder her med en kop kamillethe og har lige læst mit horoskop og været i bad og skrubbet mig med skrubbehandsker og ladet balsammen sidde i ekstra længe og..... Altså, jeg er bestemt ikke nogen navlepiller....

Arbejdstid: 8 timer. Reel arbejdstid: 30 minutter.

2006-05-17T22:32:00.000+02:00

Jeg er lidt bekymret for, om jeg mon nogensinde bliver i stand til at opretholde et rigtigt fuldtidsjob ude i virkeligheden. Grunden til min gru er, at jeg nu har brugt snart halvanden måned på min eksamensartikel. Jeg har spurgt læssevis af folk om råd, har klynket og har holdt kaffe-tisse-tænkepauser for flere tusinde lønningskroner. Jamen, det går jo bare ikke! Det er lidt underligt at tænke på, at jeg, som retorikstuderende, kun har skrevet 2 artikler i mit liv. Artikler, som jeg vel og mærke har brugt sammenlagt 3 måneder på! Ineffektivitet, ineffektivitet, ineffektivitet! Der må være noget med os humanister. Måske er det fair nok, at der ikke er så meget rift om os ude i erhvervslivet....

Forvredne forårsfornemmelser

2006-05-11T17:54:00.000+02:00

Jeg er godt og grundigt forårsforvirret. Selvom mit hoved kun er fyldt med tom luft, er det som om hjernen ikke kan være i skallen. Pludselig kan jeg ikke koncentrere mig om at hænge min jakke op, når jeg kommer hjem. Jeg kan heller ikke vaske op eller lytte alt for meget til andre der snakker. Sjovt nok kan jeg godt spise m&m's og se Skadestuen på TV3. That's life. Håber det snart går væk!! Skyder i øjeblikket skylden på pollen og opdigtet søvnmangel....

2006-05-08T19:08:00.000+02:00

Åh, hvor er det dejligt at sommeren endelig er kommet. Det kribler over alt! I det grønne, i min gade og i mig. Jeg har lige været nede på Stefanos, min lokale cafe, og spise økologiske middelhavsfristelser. Ahh.... Den ligger i Stefansgade på Nørrebro. Tag og prøv den! Den er dejlig.

Måske jeg lige skulle fortælle lidt om weekenden.

Højdepunkter: Jeg har kælet med en slange i zoo, har fået min første is med 3 kugler og guf, har danset vildt og stille, har spist morgenmad med dejlige venner, har snakket hemmeligheder, og har taget middagslur i grønt græs på Assistens Kirkegården.

Mindre heldige ting: Har skrabt udtrådt chokoladekage op med neglene, har afsløret for min lille nevø at Jesus blev korsfæstet, har snakket hemmeligheder, har sniffet flormelis og har været indblandet i en bitch-fight.

Hjernespin i Diamanten

2006-05-02T13:50:00.000+02:00

Jeg sidder på Den Sorte Diamant i dag og skriver på min artikel. Træææægt arbejde. Der sker ligesom ikke noget, og jeg kan slet ikke overskue det jeg har skrevet.
Jeg har lige holdt frokostpause alene i kantinen. Det var ligesom alle kiggede på mig! Dem ved siden af, ham overfor, dem i køen. Da jeg var på vej tilbage til læsesalen, syntes jeg også at to fyre på rulletrappen gav mig elevatorblikket. Jeg blev nødt til at gå ud på toilettet og foretage inspektion af spejlbillede. Intet resultat... Jeg har et sår på næsen, men det sidder et sådant sted, at man skal være noget lavere end mig for at spotte det. Jeg tror jeg er ved at få den læsesalsstuderendes variation af økuller! Må hjem, snart. Eventuelt ligge i fosterstilling til "Skadestuen" på TV3.

Fredag, Lørdag, Søndag, Mandag

2006-05-01T20:55:00.000+02:00

Antitetisk weekend. Jeg er blevet ovenud kulturelt stimuleret, men har samtidig været omgivet af hængerøve, dårlig McDonald's mad og overdøvende ladhed.

Fredag aften inviterede Aaron mig til koncert på Stengade 30. Det var Janosshi og Shout Out Louds, der spillede. Jeg havde ikke hørt om Janosshi før, og er også lidt i tvivl om, om det nu er sådan det staves. Det var et band bestående af to fyre. En rigtig dygtig guitarist og en hårdtslående trommeslager. Lidt a la White Stripes. Rigtig god energi! Jeg blev helt hypnotiseret af trommerne. Det er fedt når man kan mærke dem i maven! Shout Out Louds var også rigtig gode, men på det tidspunkt, var weekendens modsætningsfyldte aspekt begyndt at spille ind: Jeg står og lytter til dejlig velspillet musik, rokker lidt frem og tilbage og synger med. Pludselig vælter tre 16-årige drenge ind i mængden og danser/tæsker hvalpeagtigt løs på hinanden. Fuck, hvor irriterende! Jeg kunne ikke lade være med at nive i dem hver gang de tromlede ind i mig. Det lykkes da også den ene at smadre et glas ned på min sko, så jeg fik glasskår mellem de bare tæer. Jeg gik nu fra koncerten med en fin følelse, nynnende, "Please, please, please". Det lykkes mig også lige at tryne en fyr, som ville mase foran i garderobekøen, før jeg gik. Gav ham først stift stirrende blik + passiv agressiv fløjten. Derefter gik jeg i kødet på ham. Det er altså ikke sådan en girlfriend som mig, man skal prøve mase foran. Tag den!
På vej hjem købte vi burgere hos McDonalds. Min var gået i en kemisk fugtig forbindelse med indpakningen og bøffen var rå. Føler mig forrådt at den fast-food kæde.

Lørdag gik med at spise baconsandwiches, pleje tømmermænd, se tv og..... ja, ikke noget.

I går var jeg til koncert på Lille Vega sammen med tøser fra klassen (og ja, det hedder efter sigende ikke "klassen", når man går på uni, men det blæser jeg på). Det første band spillede depressiv, ensformig, opstyltet rock. De hed January Jaunt. Såden nogle af de der fyre, som bare synes, at de er lidt for seje og nærmest er klædt ud som rockband. Det andet og sidste band hed Lily Electric. Lækkert! Der var et eller andet ved dem, som mindede lidt om Beatles. Men det er der efter sigende meget musik der gør, når jeg skal bedømme det - så tag mig ikke på ordet. I hvert fald lavede de det der Beatles danse-move, når de stod med deres guitare. Sådan lidt rokkende fra side til side, men et lækkert smil på. De gik lige ind og jeg rokkede med til musikken!

I dag har jeg været til pølsebod/tivoli/festival krydret med dåsetuborg og niende-klasser. Også kaldet 1. Maj i Fælledparken. Også, som et af ovennævnte bands, en smule opstyltet.... Som jeg hørte en fyr sige: "Hver gang jeg kommer her, får jeg sku lyst til at blive borgerlig!".

P.S. Og så har jeg fået jobbet i Beskæftigelsesministeriet.

Glemt

2006-04-24T21:32:00.000+02:00

Jeg blev glemt i dag! Tror jeg da - jeg kommer altid til at tvivle på mig selv, når der sker den slags misforståelser....
Jeg var jo til jobsamtale, hvilket gik ok, tror jeg. Bagefter skulle jeg lave en skriveøvelse i 30 minutter. Damen som parkerede mig foran computeren i det aflukkede kontor sagde, "så ses vi om en halv time". Jeg var helt på stikkerne, for jeg skulle nå at resummere 2 artikler på den afsatte tid, så jeg knoklede derudaf. Da tiden var gået var jeg også færdig, og var egentligt ret veltilfreds med resultatet. Jeg kiggede lidt ud af vinduet, gemte det jeg havde skrevet og læste det igennem for 117 gang...ventede...læste igennem igen...skimmede artiklerne igen...ventede, ventede, VENTEDE! Da der var gået 55 minutter forsøgte jeg at ringe ned til damen, men fik en anden i røret, som sagde, at hun altså lige var gået ud. NÅ! Så skev jeg en seddel, hvor der stod "tak for i dag" og smuttede.
Nu er det bare jeg sidder her og fumler med, om det alligevel bare er mig, som er blevet skør. Betød "vi ses om 30 minutter" i virkeligheden noget helt andet?! Åh, det kan godt være, at jeg ikke egner mig til den slags højkomplicerede arbejdspladser alligevel. Jeg må hellere sende en mail i morgen, for at sikre mig, at de ikke har glemt mig helt.
Forresten, lige til orientering: Hvis man skal til samtale i Beskæftigelsesministeriet behøver man ikke at gøre de store krumspring for at udvide sin politiske hjernekapasitet. Vi kom selv ikke ind på den gode Claus Hjorth Frederiksen eller hvor mange der sidder i Folketinget.

Uvidenhed!

2006-04-23T13:29:00.000+02:00

Jeg skal til jobinterview i morgen. Hos Beskæftigelsesministeriet. Min mor ringede her til morgen og spurgte hvad Beskæftigelsesministeren hed, hvilke partier der danner regering og hvilke partier der er støttepartier. Jeg gik i sort! Ved ikke en skid. Troede faktisk at regeringen bestod af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Men nej. Jeg tror min mor er lidt forstyrtet over, hvor lidt hendes datter egentligt ved! Har indset at jeg hellere må lave lidt research inden i morgen. Jeg ved dog nu, efter et klik med musen, at der sidder 179 medlemmer i folketinget og at beskæftigelsesministeren hedder Claus Hjorth Frederiksen. Det er da en start...

Piftet

2006-04-23T13:05:00.000+02:00

Først og fremmest: Jeg kan godt forstå hvorfor min cykel er trillet sine egne veje. Da jeg kom ned på gaden forleden dag, var der nogen, som havde piftet Aarons cykel. Bare såden hårdt og brutalt!
Jeg har en mistanke om hvem der har gjort det.... Og jeg tror også godt jeg ved hvorfor. Jeg har brugt Aarons cykel på det sidste, da min egen jo har undsluppet de usle forhold på Jægersborggade. Af bitter erfaring var jeg begyndt at parkere Aarons sorte lyn i porten til gården, hvor der i det mindste er tørt, men hver morgen, var den stillet ud på gaden igen. Meget mærkeligt.... Jeg blev dog ved - mine cykler skal have gode forhold fra nu af. Og så var det, her forleden, at nogen igen havde flyttet cyklen ud på gaden, men også havde piftet skidtet! Hvabehar! Da jeg var ved at låse cyklen op for at trille den ned til cykelhandleren, kom en mand forbi, som kiggede alt for længe efter cyklen og mig. Alt for længe, siger jeg! Bagefter luskede han om i gården. Det er ham! En af de skide håndværkere der synes det er fedt at hugge asfalten op klokken 7 om morgenen nede i gården under mit soveværelsesvindue - og som skal gennemføre al samtale i et råbende toneleje. Og jeg har vel og mærke ikke piftet nogle af hans egendele, selvom jeg ærlig talt synes han er lidt i vejen.
Ja, man kan ikke vinde her i verden. Så snart man prøver at gøre lidt godt for sin cykel bryder helvede løs... Nu har jeg købt en ny. Og den holder i porten! Og det bliver den ved med! Det handler om stolthed.

Med eller uden arm?

2006-04-15T16:30:00.000+02:00

Jeg er kommet til at tænke på, hvad jeg ville gøre, hvis jeg skulle have min arm amputeret. Jeg ved ikke hvordan, det kom på bane. Jeg sad i stuen og kiggede på den, holdt med fingrene rundt om albuen, for at markere, hvor den mon kunne risikere at blive skåret af. - Og så gik det op for mig, at jeg altså helst ikke vil have noget amputeret! Kun allernødigst. Min søster sagde, at hun havde set et program om folk, som syntes det var fedt at få et ben sat af - bare som hyggelig fritidsbeskæftigelse. Nej, jeg beholder helst alle lemmer! Da jeg sad dér og holdt rundt om armen, kunne jeg mærke, at jeg ville savne den rigtig meget, skulle det ske, at den pludseligt ikke var vedhæftet mig længere.
Og så opstod spørgsmålet - hvad nu hvis den på et tidspunkt skal skæres af? Hvad skal der så blive af den?? Hvad gør man? Jeg tror jeg ville blive nødt til at gemme den. Man kan da ikke bare sådan smide en arm ud med kødaffaldet. En arm, som har tørret en bagi, smurt mellemmadder og kløet én de mest besværlige steder... Men er det lovligt at gemme en arm? Må man have den i sprit på kaminhylden, eller opbevare den nederst i kummefryseren? Bare så man bare kan sige hej engang imellem, mindes de gode gamle dage... Nej, måske et gravsted er bedre. Så kommer der samling på tingene i sidste ende. Men er det i orden? Må man overhovedet det? Altså lægge lidt i af gangen, om man vil?
Problematisk! Og sikke mange ting man som debuterende amputator skal tage stilling til, ud over ikke længere at kunne klø sig i nakken. Godt jeg ikke skal have noget amputeret forløbig....

Jeg elsker kun dig

2006-04-12T10:13:00.000+02:00

Min tro følgesvend forladt mig. Snart 4 år har vi været sammen, og så pludseligt, en lørdag aften klokken halv et på Frederiksborggade, skrider han bare fra mig! Går hjem med en eller anden dulle, som har kælet lidt for låsen eller strøget ham blidt over ringeklokken. Min bordeaux-farvede redningsmand, som har fragtet mig i alt salgs vejr, på alle tider af døgnet, er borte. Måske han ikke kunne leve med det vilde københavnerliv - det faktum at hans plads de sidste 3 måneder har været på fortorvet, i regnvejr, jævnligt pisset på at store knurrende gadekryds eller væltet omkuld af den daglige dominoeffekt blandt de andre cykler. Jeg er så ked af det. Men prøvede at gøre det godt igen, efter han var begyndt at ruste, og jeg havde trådt ham i stykker gennem vinteren. Lækker makeover - og endda hos Jupiter-cykler. Ny kæde, nye gear, masser af smørelse - og ikke til en helt billig penge!
Kom tilbage nu! Jeg kan ikke lægge øjne på andre cykler uden at tænke på dig! Ingen har den samme klang i klokken, det samme tråd i pedalen, det samme strømlinede design. Du er mit et og alt! Hvis du fortryder venter jeg med åbne arme, og jeg lover at parkere dig omme i gården under halvtaget fra nu af!

Hvis ikke.... SÅ SMADRER JEG DIG!

2006-04-08T15:24:00.000+02:00

Jeg er ved at blive gammel!! I forbindelse researchen til en artikel jeg er ved at skrive om retorik i folkeskolen (- eller rettere sagt behovet for retorik i folkeskolen!), har jeg læst en undersøgelse om mobning og konflikter i 9. klasse. Og her var det jeg opdagede det. Der er ved at udvikle sig en generationsklyft mellem ellers nok så ungdommelige 21-årige mig og Danmarks 9.-klasser! Det fremgår i undersøgelsen, at 15 % af elever i 9. klasse mener, den bedste måde at løse konflikter på, er med vold. En fjerdedel af drengene hører under denne kategori. - Jamen altså, jeg går og bliver helt gammelkonebange.... Det er kun 5-6 år siden jeg selv gik i niende og jeg mindes da ikke noget om, at vi gik og havde lyst til at banke hinanden hele tiden! Blev ærligt talt også lidt stramtantet og "ungdommen nu til dags"-agtig, da jeg læste dette citat fra en pige i undersøgelsen: "For nylig var der en pige, som hele tiden vendte det hvide ud af øjnene, når jeg gik forbi hende. Det ville jeg ikke finde mig i. Så en dag så gik jeg hen sammen med en gruppe af venner til hende og sagde, at hvis hun ikke holdt, så ville vi smadre hende, og hun har da heller ikke gjort det siden”.
Når jeg får børn, så skal de fandeme opføre sig ordentligt!! - Ellers så smadrer jeg dem!

Karameller

2006-04-07T17:43:00.000+02:00

Der åbner snart et karamelleri i butikken nedenunder min lejlighed! De begyndte at lave karameller i dag. Det dufter himmelsk - vanillie, fløde, sirupstykke hypnotiserende bølger af karamelduft helt op i min opgang. Ahh... De kalder på mig, karamellerne........

Ubudne gæster

2006-04-07T10:39:00.000+02:00

Har netop lært at en gennemsnitsdyne bliver 10% tungere på 10 år. Hvorfor? Husstøvmider og deres ekskrementer! Min dyne er 5 år gammel og har aldrig været vasket. Det vil sige at jeg sover i 5% lort og kravl hver nat. Det klør! Har netop hængt mine dyner ud af vinduet - håber de ubudne gæster springer af eller noget.....

Forår og forsvunden kulturarv

2006-04-05T18:12:00.000+02:00

Var på Assistens kirkegården i dag. Foråret er her! Flot, ikke?

Et andet tegn på forårets komme, var min nevøs telefonopkald her til morgen. Han ville bare lige høre, om der mon var nogen, der havde sendt mig et gækkebrev - altså IKKE fordi han selv havde sendt et..... Overhovedet!!
For en god ordens skyld, ville han bare lige informere om, at der er en gætteperiode på tre dage. Herefter tilfalder påskeægget afsender af brevet. Aha!
Nu har jeg lavet et brev til ham. Da papiret var nydeligt klippet, gik det op for mig, at jeg kun kender ét gækkerim - "mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker". Er der ikke også noget med en sommernar? Hvad sker der med min kulturarv?! Den er så godt som ikke-eksisterende. Jeg ved heller ikke hvordan man laver karbonader eller persillesovs - eller forloren hare! Ikke engang det traditionelle kønsrollemønster kan jeg finde ud af at tilpasse mig: Kæresten er lige rejst på arbejde i England og nu oversvømmer køkkenet i opvask og jeg har et eller andet mellem tænderne, som jeg ikke orker at pille ud. Hvordan skal det ikke gå når jeg får togskinner på.... Nej, orker det ikke.

Tid til at trykke i tasterne - tænkeskriv

2006-04-04T14:55:00.000+02:00

Okay, tid til at skrive noget på den her blog jeg har lavet. Jeg oprettede den i går efter voldsom og spontan inspiration fra en veninde, som viste mig sin. Da alt var sat op og klart til affyring, fik jeg en selvophidset skriveblokering.
Det slog mig nemlig, at sådan nogle blogs er lidt.... hemmelige! Altså, det er jo en "web log" - en slags dagbog. Dem er jeg vant til at opbevare under sengen, sirligt skrevet eller hidsigt krasset ned i natlampens skær. Jeg må lige vende mig til min nye situation.....