Min lægelige uskyld er taget

Fik taget sting af den lækreste kirurg i verden i går!

Da jeg kom ind og smækkede mig selv i tandlægestolen med et lille smil kvitterede han med, at jeg ”strålede” og at ”sådan nogle patienter som dig skulle man have flere af”. Jow, jow. Jeg strålede i hvert fald ganske rosarødt i kinderne efter at have fordøjet de par komplimenter.

Han klappede mig på armen og spurgte hvordan det gik, hvorefter han tog plastrene af mine kinder. Da stingene kom til syne udbrød han: ”ej, hvor du bare heler flot!”. Og ja, det lyder nok ikke af så meget, men når det kommer fra en som arbejder med at skære folk op og sy dem sammen igen, så må det vel siges at være et ret seriøst kompliment, eller hvad!

Den slags går i hvert fald lige ind, når man selv mest er tilbøjelig til at få øje på madresterne i mundapparaturet og den blågrønne kulør på halsen.

Det gjorde pisse nas at få stingene taget og det blødte, men jeg trak vejret dybt gennem næsen og stirrede doktor lige op i det solbrune ansigt. Man er ikke sådan en piveskid, når man lige har fået at vide, at man er god til at hele.

Efter opvarmningen førte doktor mig hen til spejlet i værelset, tog mig om skuldrene og viste mig hvor ”pænt det bare så ud!”. Lige på det punkt med at røre er læger ret heldige. Det kan ligesom altid dækkes ind under et eller andet fagligt, ikke? Noget lægeligt nødvendigt. I hvert fald var det helt i orden for mig, at det var nødvendigt med lidt fysisk guiden, for at jeg rigtigt kunne få et kig på mine nye ar!

Inden jeg gik ville doktor lige høre, om jeg havde nogle spørgsmål, så han ”kunne holde på mig lidt længere”. Jeg diskede op med en forespørgsel på, om jeg stadig skulle skylle i klorhexidin, før jeg måtte lægge den korte men lumre romance bag mig og fortsætte ud i den verden, hvor togskinner og læspen normalt ikke forfører nogen.

Men jeg glemmer det ikke lige foreløbigt.

Heller ikke selvom Ben tror han er bøsse!

Lækkert

Det der singleliv gør én opmærksom på helt nye ting.

Hvor mange hår der er på overlæben, om man lugter af hvidløg (slem tendens hos undertegnede), om man skulle bruge de der skrubbehandsker fra Bodyshop, om ens nattøj lugter af sved, hvilken farve øjenskygge, der passer til blusen.

Det er sku da underligt, nu man endelig er alene! Stakkels ex. Jeg må have været en fæl kæreste rent lækkerhedsmæssigt. Men sådan er mine mekanismer åbenbart. Holder det lækreste for mig selv!

Søndag

Det er en af de dage, hvor der ikke sker en skid. Jeg kiggede lidt i flasken med smirnoff i går og lærte i den forbindelse at spille poker (vandt hele puljen skal det lige siges. ja ja). Men det har altså sat sine spor på dagen i dag.

Jeg skal læse og købe ind og vaske op og lave suppe inden mine studiekammerater kommer klokken 16, men indtil videre er det kun blevet til realityshows, en lang stirre-tænke-seance under dynen og et meget meget langt bad. Åh, og nu er Robbie Williams i tv. Jeg tror bare jeg tager bøtten med Häagen-Dazs frem og aflyser søndag den 18. februar.

En anelse sammenbidt

Nu har jeg snart lagt en uge af min nye tilværelse bag mig.

Jeg er hjemme fra hospitalet og har erhvervet en centimeter mere længde på underkæben. Tænderne er beklædt med plasticskinne og elastikker, som allernådigst lader munden åbne i én panodils højde. Meget praktisk.

For at kæben skal hele ordentligt, skal jeg spise 7000 kj om dagen. Det er omstændigt, når man kun må drikke, så diæten inkluderer uanede masser af fløde (eller hvis det går højt, den frække variation: flødeskum), flødeis, koldskål, sødmælk, milkshake og sidst men ikke mindst en række forhadte supper.
Min mor har gjort sig usandsynligt umage for at kreere nogle lækre nogle af slagsen, så jeg føler mig utaknemlig over mest af alt at associere cremet jordskokkesuppe med gylpefornemmelser.

Det hele krydres med tre skyllesessioner om dagen i klorhexidin. En god krads en af slagsen.

Det er i situationer som disse, at man ikke må falde i og begynde at hade sit liv (eller ringe til sin ekskæreste). Meget vigtigt. Så det har jeg tænkt mig at forsøge at overholde. Indtil videre klarer jeg mig med afmålt vrissen, salte tårer og besøg fra søde venner.