Sanser på cykel

Jeg sad på min tohjulede ven efter en lang dag på arbejdet og uni. Klokken var kvarter over fem. Solen skinnede og min bordeaux cykelhjelm samt mine nyerhvervede matchende bumer i panden reflekterede lystigt dens lys. Jeg åbnede jakken og rettede mig op på cyklen idet jeg nærmede mig. Missede med øjnene, da jeg skimtede ham forude på fortorvet mellem fyraftensfodgængerne. Mit hjerte hamrede, jeg blev tør i munden idet jeg kom tættere på. Da jeg holdt for det røde lys ved Rådhuspladsen, kunne jeg tydeligt se ham. Han viftede med de sammenfoldede aviser og vinkede af de forbipasserende. Jeg fik en klump i halsen og rettede håret under hjelmen. "Det er slut", tænkte jeg "hvem vil have et hjelmbeklædt udskud som dig?". Det blev grønt og cyklen bar mig i slowmotion tættere på, mens en sky gik for min indre himmel og mit pandehår klistrede sig til pandens koldsved. Jeg passerede. Kiggede kroket men rødmende væk og rakte hånden ud efter en fammenfoldet metroexpress. Og da kom det: "Hej smukke!". I'm back in business......

Sommeraffære

Over sommeren er jeg blevet opmærksom på den fyr, som står på Rådhuspladsen og deler aviser ud. Ja, du ved. Ham the latin lover med hestehale og solbriller, som jounglerer med MetroExpress, mens han fletter fingre med kvindelige cykelister, som holder for rødt.
Egentligt er det nærme ham, som har gjort opmærksom på sig selv.

Første gang vi stødte på hinanden, var jeg blevet stoppet af det røde lys ved forgængerovergangen. Mens jeg holdt og ventede på, det skulle blive grønt, mærkede jeg pludseligt et par læber på min hånd. "You are so beautiful", sagde en stemme, og jeg drejede hovedet og kiggede ind i mit eget spejlbillede i et par skisolbriller. Det var ham! Mens han skruede op for det lumre barometer med flere håndkys og primitive komplimenter, sad en midaldrende kvinde på sin cykel ved siden af og fnisede spændt. Jov, jov. Det var hedt for danske standarder! Jeg må da også indrømme, at selvom jeg pænt takkede nej til videre bekendtskaber, fik den lille eskapade mit skandinaviske blod til at pumpe lidt hurtigere gennem mit kuldskære korpus. Senere på sommeren gentog cirka samme scene sig. Latino greb igen min hånd i et fast tag, og denne gang havde han udvidet sit repetoir af komplimenter. Pragtflirten glaseredes af fraser som, "Du er meget smuk" og "Jeg elsker dig". Og, jov, selvom hele affæren efterhånden havde udviklet sig til noget på niveau med novellerne i Familie journalen, så er jeg en sucker for den slags. Og igen må jeg indrømme at han fremkaldte en diskret rysten i buksen - på den gode måde!

I går, da jeg skulle hjem fra første dag på uni, var jeg helt klar til at møde min avisomdelende love-affair igen. Men nej, en slem skuffelse ramte mig. Jeg er begyndt at køre med cykelhjelm, hvilket medførte total ignoration fra det overfladiske svin. Ingen kindkys, ingen fletten fingre. Ikke engang en skide avis! Man skulle tro, at sådan en konstruktion af en cykelhjelm havde indbygget kyskhedsbælte. Ikke engang et blik med øjet kunne han præstere ved synet af mig. Så nu er jeg selv og selvtilliden back to basics. Ikke mere nogen mørkglødet sommerelsker på fortorvet, ingen hjertebanken på Rådhuspladsen. Bare blege lemmer og hattehår på cykel i regnvejr.

Så starter maskineriet

Jeg er tilbage. Og denne gang er det "for good" - også selvom jeg har været meget lidt in tune på det sidste. Ok, nærmere skingert ikke-eksisterende. Jeg indrømmer!
Men nu skal den famøse pibe altså til at have en anden lyd! Jeg lægger ud med at give tastaturet en blid massage: ikke for mange superlativer og frække adjektiver. Korte sætninger, småt med tvetydigheder. Derefter følger en intensiv træningsprocess, hvor tasternes fjedre spændes op, så de kan bære en metafor her og der og lidt længere delikate indskud. Sidst top-tunes musen, så den kan klikke sig ind på nettet dagligt og regelmæssigt kæle lidt for "Publish Post"-knappen her på siden. Hvis computer holder træningsprogrammet kan det være der vanker en ny fin lille pauseskærm i belønning.
Målet er seriøst og spændstigt læsestof. Gerne mere fagligt og farligt og mindre egocentreret, hvis det altså er mulig (nu må jeg hvad id'et byder mig) .
Jeg glæder mig til at komme i gang med at dele hverdagens små eskapader igen, og jeg håber, at nogle gamle læsere vil skele i Tastaturfilurens retning. Så må det vise sig om jordslået hengemt blog kan genoplives. Jeg giver det 14 dage. Derefter rulles guillotinen frem og der evalueres.